Instruktøren Joe Johnston, der snart er aktuel med Marvel-filmen “Captain America: The First Avenger”, undskylder nu for “The Wolfman”, som fik hug af anmelderne og kun omsatte for det halve af dens budget.

Selvom Johnston blev hyret kun tre uger inden, optagelserne gik i gang, fordi instruktøren Mark Romanek (“One Hour Photo”) havde forladt projektet, tager Johnston det fulde ansvar for filmen og indrømmer, at han kun hoppede om bord på projektet for pengenes skyld.

Se også: De danske anmeldere om “The Wolfman”: En tam varulv.

Instruktøren fortæller, at det er ”det eneste tidspunkt i min karriere, hvor jeg har ladet penge påvirke mit valg” og beskriver produktionen som ”et hullet skib uden styring midt i en orkan, der led under dårlige beslutninger og skænderier…”

I forhold til de kun tre ugers forberedelse til “The Wolfman” fortæller Johnston, at han havde 30 uger til at gøre sig klar til “Captain America: The First Avenger”.

Klik her for at se Filmz’ eksklusive “The Wolfman”-interview med Benicio Del Toro og Emily Blunt.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#21 Riqon 13 år siden

#13 - Jeg har for resten ikke set The Wolfman, så den behøver han ikke undskylde til mig for.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#22 mandalorian 13 år siden

Filmen er fed nok indtil han bliver til "wolfman"...
Who's the fool?...the fool...or the fool who follows him?......Obiwan Kenobi...A New Hope...
Gravatar

#23 PredatorX 13 år siden

mr gaijin (14) skrev:
Hvad er det nu for en tendens, at filmfolk går ud og undskylder for deres arbejde? Hvilken reaktion forventer de?

"Jeg er blevet rig på at servere noget bras for jer. Jeg synes selv, at filmen er en noget forfærdelig lort, men jeg griner hele vejen hen til banken. Undskyld! Vil I ikke nok tilgive mig?"

Patetisk.


Jeg kan sagtens forstå og se din pointe. Men jeg synes det er rart at nogle af instruktørerne går lidt op i deres arbejde og tænker på deres fans når de har trådt ved siden af. Det synes jeg ikke der er noget patetisk i overhovedet. Ligesom en musiker også kan lave noget venstrehåndsarbejde og undskylde derfor, med lovning på at lave noget bedre, eller i det mindste forsøge mere ihærdigt. Det samme kan ske for instruktører. Vi har trods alt med kunstformer at gøre. Uanset hvor kommercielle de måtte være (i nogle tilfælde).

Det kan selvfølgelig kommer fra folk som træder ved siden af gang på gang, og så er det klart at en undskyldning ikke er meget værd :)
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#24 Babo Rises 13 år siden

#23

Men undskylder manden rent kunstnerisk, eller "blot" fordi filmen floppede økonomisk? I så fald, havde manden så undskyldt, hvis filmen havde tjent pænt hjem?
Gravatar

#25 Riqon 13 år siden

#24 - Eftersom han undskylder for at penge påvirkede hans valg af projektet, så virker det lidt utænkeligt, at han undskylder for filmens dårlige fortjeneste...hvilket jo sådan set heller ikke havde været noget at undskylde til offentligheden for. Jeg tolker det som om at han beklager, han lavede en middelmådig film.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#26 mr gaijin 13 år siden

#23 Jeg er også helt enig i, at det er befriende, at mennesker kan indrømme fejl. Jeg har bare svært ved at tage undskyldninger for bevidste handlinger seriøst. Hvis man uden forsæt forårsager andre skade eller problemer, så er en undskyldning på plads. Men hvis man sælger en vare, som man selv mener er defekt, og samtidig fastholder under promoveringen, at der ikke er et problem, så bliver en undskyldning en hån.

Det er et interessant emne, undskyldninger.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#27 Riqon 13 år siden

mr gaijin (26) skrev:
Jeg har bare svært ved at tage undskyldninger for bevidste handlinger seriøst


Dermed bliver rigtig mange synder jo utilgivelige (beklager terminologien, jeg er teolog), og din tilgang til mennesker ganske nådesløs. Er det virkelig rimeligt, hvis han virkelig angrer det, selv hvis han gjorde det med vilje dengang?
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#28 Babo Rises 13 år siden

#25

Jeg er ikke sikker på, at jeg køber den udmelding. For havde filmen indbragt 500-600 millioner dollars worldwide, så tvivler jeg på, at manden gik offentligt og undskyldte sit projekt? Jeg tror faktisk mere på, at hans undskyldning skal ses i lyset af fiaskoen ved billetlugen.. Dette kan vel også ses som en indirekte undskyldning for selskabet, da en fiasko aldrig pynter på cv'et.
Gravatar

#29 mr gaijin 13 år siden

#27 Se det er jo spørgsmålet. Hvornår angrer man inderligt, og hvornår angrer man for at redde sin ære og sit ry? Og hvordan kan man se forskel på de to?

Man må gå ud fra, at folk angrer inderligt i de fleste tilfælde. Ellers ville det ikke være muligt at stole på hinanden og komme videre i at skabe et samfund. Men man skal også passe på med at give fribillet hver gang.

Hvis nu Joe Johnston havde taget konsekvensen og givet en del af den løncheck, som han ifølge undskyldningen har dårlig smag i munden over at have modtaget, til et godtgørende formål, så ville de færreste være i tvivl om hans intentioner.

Egentlig går jeg ikke så meget op i "The Wolfman" og Joe Johnston. Men selve undskyldningen interesserer mig meget. Den hører lidt i samme kategori som virksomhedssvindlere, der undskylder for at have begået underslæb. Selvfølgelig i en meget mildere og ganske lovlig kategori.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#30 -xero-- 13 år siden

Babo Rises (3) skrev:
Hmm! Jeg fandt da filmen ganske underholdende og stemningsfuld, og klart hans bedste film, men det siger jo ikke så meget. Hidalgo, Jumanji og JP3 var de mere fesne.


WTF? den film var da genial

Skriv ny kommentar: