John Curran (“We Don’t Live Here Anymore”, “Kærlighedens slør”) skal stå bag kameraet på en ny film om forfatteren F. Scott Fitzgerald, “The Beautiful and the Damned”. Tidligere var instruktøren Nick Cassavetes tilknyttet projektet, men han har nu trukket sig.
Filmen omhandler F. Scott Fitzgerald og Zelda Sayre, der blev ikoner i 1920’erne, kendt for at leve det grandiose og vilde liv. Parrets romance og ægteskab var dog voldsomt plaget af jalousi og bitterhed.
Fitzgerald brugte deres forhold som materiale til sine bøger, og Zelda, der fik mindre succes end sin mand, gjorde det samme. I filmen skal Keira Knightley spille den kvindelige hovedrolle som Zelda.
Hanna Weg har skrevet manuskriptet til filmen, der efter planen begynder optagelser til marts.