Fans af J.J. Abrams’ populære og mysteriefyldte spændingsserie “Lost” fra ABC har længe vidst, at historien om de nødstedte på den mystiske ø vil blive afsluttet i 2010. Men seriens medskaber og executive producer Damon Lindelof kan nu fortælle, at der er mulighed for, at serien kan fortsætte med en filmversion – man skal bare ikke forvente nogen kendte ansigter fra det nu fem sæsoners lange eventyr.

Tilbage i december kunne Lindelof afkræfte alle planer om en mulig biograffilm, der skulle bruges som afslutning på serien, og dette står stadig ved magt. Filmen – såfremt en sådan skulle blive en realitet – vil derfor fungere som en slags spin-off til den originale serie.

”Ved slutningen af sæson 6 vil deres historie – alle deres karakterforløsninger – finde sted,” lover Lindelof. ”Historien for de karakterer, som vi elsker og har involveret os i, er slut.”

Men samtidig kommenterer Lindelof stadig muligheden for en spin-off eller et reboot af showet: ”Seriens eller franchisens varemærke har altid været personerne. Men for nogle publikummer – og måske endda for Disney [som ejer ABC, red.] – har varemærket været selve øen.”

Lindelof har dog indtil videre ingen planer om at være med ombord på et eventuelt opfølgende film- eller tv-projekt: ”I vores plan for historien var de seks år af serien det eneste, vi diskuterede. Der har aldrig været tænkt: ‘lad os lade det ligge uforløst til en potentiel film.”

“Lost”, som på amerikansk tv nærmer sig den store sæsonfinale på den femte årgang af serien, fik premiere i 2004 og afsluttes til næste år.



Vis kommentarer (32)
Gravatar

#1 Morpheus 15 år siden

Nej, nej, nej, nej og NEJ!
Gravatar

#2 Chronotau 15 år siden

#1: Hvad med at begrunde?

Dette har dog hidtil været den bedste serie EVER! Lige fra sæson 1 og til det nuværende udgivne afsnit, har ALLE sammen været geniale og selve hovedideén bag historien er også genial.

Men som nogle folk bag LOST endda har sagt, hvilket jeg er enig i, en film vil bare køre det for langt ud.
Gravatar

#3 filmz-Bruce 15 år siden

#2 Hvis man ser bort fra 2-300 andre, så ... enig!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#4 Takeshi_K 15 år siden

Men seriens medskaber og executive producer Damon Lindelof kan nu fortælle, at der er mulighed for, at serien kan fortsætte med en filmversion - man skal bare ikke forvente nogen kendte ansigter fra det nu fem sæsoners lange eventyr.


Det ville ikke være det samme, enten en film med personerne eller også ingen film...
Gravatar

#5 tranberg 15 år siden

Det kommer bare ikke til at ske.
The end is closest to the beginning
Gravatar

#6 squee 15 år siden

Malke, malke, malke, malke, malke...
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#7 Mercadian 15 år siden

#6 Lige Præscis
If practice makes perfect, but nobody is perfect, then why practice?
Gravatar

#8 nygaardpetersen 15 år siden

#2
Fuldstændig enig med dig!
Gravatar

#9 MOVIE1000 15 år siden

jeg kan måske lokkes med på ideen men vil den så foregå på de øer eller et helt andet sted
men jeg tror bare at det ikke vil fungere så skal J. J. Abrams instruere den
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#10 Outbound Sith 15 år siden

... samtidig kommenterer Lindelof stadig muligheden for en spin-off eller et reboot af showet


Et reboot? Inden serien er slut??? Jeg er rystet...
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder

Skriv ny kommentar: