Ukendte Jade Halley Bartlett skal skrive manuskriptet til “Doctor Strange in the Multiverse of Madness”.
Hun er endnu et ukendt navn for de fleste. Men i Hollywood ved man godt, hvem Jade Halley Bartlett er.
I 2016 fik Bartletts manuskript til “Miller’s Girl” Black List-prisen som det bedste manuskript, der endnu ikke er blevet produceret.
Det har fået Marvel Studios til at satse på stortalentet til “Doctor Strange in the Multiverse of Madness”, skriver Collider.
Den første “Doctor Strange” blev selv skrevet af instruktør Scott Derrickson i samarbejde med C. Robert Cargill og Jon Spaihts.
Scott Derrickson instruerer også fortsættelsen, hvor Benedict Cumberbatch som Stephen Strange igen får selskab af Benedict Wong som Wong samt af Elizabeth Olsen i MCU-rollen som Scarlet Witch.
Læs også ‘MCU-serie bliver opdelt – først sitcom efterfulgt af Marvel-film‘.
“Doctor Strange in the Multiverse of Madness” får premiere d. 7. maj i 2021.