Mary Elizabeth Winstead er det sidste skud på “Star Wars”-stammen, efter hun har fået en rolle i “The Mandalorian”-spinoff-serien “Ahsoka”. Det rapporterer The Hollywood Reporter.
“Scott Pilgrim vs. the World”-skuespillerinde slutter sig til Rosario Dawson, der spiller den titulære Jedi med de hvidglødende lyssværd, og Hayden Christensen, der genoptager sin rolle fra den anden “Star Wars”-trilogi, Anakin Skywalker/Darth Vader. Natasha Liu Bordizzu spiller Sabine Wren, der først blev introduceret i den animerede serie, “Star Wars Rebels”, mens den ukrainske skuespillerinde Ivanna Sakhno spiller en endnu ukendt rolle.
“Ahsoka” er i modsætning til “The Mandalorian” en miniserie. Vi ved dog endnu ikke noget om seriens plot, ligesom der heller ikke er noget information om Winsteads karakter.
“Ahsoka” er den ene af to “The Mandalorian”-spinoffs. Den anden, “The Book of Boba Fett” fik premiere i slutningen af december.
Oprindeligt skulle vi også have haft en tredje spinoff, “Rangers of the New Republic”, men den blev skrottet – muligvis som konsekvens af Gina Caranos fyring fra Disney.
Læs også: “‘The Mandalorian’-skuespillerinde Gina Carano opsagt af Lucasfilm”
“Ahsoka” har endnu ingen premieredato.
#1 CaGoDa 2 år siden