Directors Guild Of America har nomineret årets fem bedste instruktører. 

“Guardians of the Galaxy”-skuespilleren Bradley Cooper skal kæmpe med Netflix-instruktøren Alfonso Cuarón om titlen som årets bedste instruktør.

Instruktørernes branche-forening uddeler hvert år prisen DGA Awards til årets bedste instruktør få uger før Oscar. Vinderen er ofte den samme.

Det er nemlig kun sket syv gange i historien, at DGA-vinderen og Oscar-vinderen ikke været den samme i instruktør-kategorien.

Det er godt nyt for Bradley Cooper (“A Star Is Born”), Alfonso Cuarón (“Roma”), Peter Farrelly (“Green Book”), Spike Lee (“BlacKkKlansman”) og Adam McKay (“Vice”), som er årets fem DGA-nominerede.

Dermed er kun “A Star Is Born” og “BlacKkKlansman” nomineret til alle tre store guild-awards – skuespillernes SAG, producenternes PGA og instruktørernes DGA.

Samtidig er det endnu et stort blåstempel af Netflix-filmen “Roma”, der trods sin streaming-status tilsyneladende er blevet accepteret bredt af den amerikanske filmbranche.

DGA Awards uddeles d. 2. februar.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Justin 5 år siden

bliver spændende af se om Roma også bliver nomineret til en Oscar

Skriv ny kommentar: