MGM’s financielle krise får nu tilsyneladende et af sine første ofre, og et af de største – James Bond.
Krisen kradser så meget i filmselskabet, at der ikke er budget til den nye “Bond”-film, den 23. i rækken.
Se også: Favorit til at være den nye James Bond: Sam Worthington.
MGM skulle være i hænderne på kreditorerne, og der ledes efter en køber, men indtil da er “James Bond 23” altså skrinlagt. Filmen skulle ellers have set dagens lys i 2011/2012 med Sam Mendes bag kameraet.
De to seneste film i franchisen, “Quantum of Solace” og “Casino Royal”, har tilsammen omsat for over 1 mia. dollars på verdensplan.
Se også: Jesper Christensen om sine James Bond-film: Noget rigtigt lort.
#51 BN 13 år siden
... hvilket er en urimelig bedømmelse, eftersom 'Quantum of Solace' er en temmelig ordfattig film. I Daniel Craigs fremstilling er Bond næsten udelukkende "show" - den smule "tell" der er, ytres udelukkende af ANDRE personer. Du hører ikke én eneste gang Bond sige: "Jeg savner hende." eller: "Jeg elskede hende." Nej, der kommer ikke én eneste sentimental/følelsesladet udtalelse fra ham. ... Næh, du ser ham bare være bleg, drikke alkohol sent om aftenen og se sur og aggressiv ud.
Det er mig nærmest ufatteligt, at du kan mene dét.
Så har du ikke forstået filmen: Det skal jo forestille, at han accepterer eller affinder sig med situationen, idet han forstår, at Vesper blev narret af en falsk forlovet, og at hun handlede under pres - eller kort og godt: Hendes kærlighed til Bond var ikke skuespil. ... Det er det der ligger i Bonds andensidste replik i filmen, den replik han siger til M: "You were right. About Vesper."
Da han går derfra, er det ikke som en vred mand, men derimod som en fattet mand, der understreger, at han på intet tidspunkt var på afveje som følge af hævnlyst: "I never left."
#52 filmz-Claudius 13 år siden
Ja, men mest fordi plottet er en undskyldning for action-scener.
I "Casino Royale", ja. Men ikke i "Quantum of Solace". Og at "den smule tell" kommer fra andre personer ændrer jo intet på, at instruktøren må ty til den slags for at fortælle os, hvad der foregår i plottet. Om der er meget eller lidt er underordnet. Det er et yderst simpelt plot: Bond er hævngærrig over Vespers død. Det vidste jeg allerede, før filmen begyndte. Fint nok hvis jeg skal se følelserne. Men Bonds aggressioner hældes bare usmukt ud over plottet, som om det siger en frygtligt masse om hans indre konflikt. Det har omtrent lige så meget finesse som en Transformers-film. Ellers tak.
"Hvis du har en anden mening end mig, så har du ikke forstået filmen".
Det er godt en tynd omgang at komme med.
Jo, jeg forstår fint filmen. Men det komplekse plot, du antyder, står for mig bare som en af de tyndeste undskyldninger, jeg længe har set, for at overpladre os med helt ligegyldige action-sekvenser.
Og mens vi får fortalt, hvad filmen handler om, så giver Forster slet ikke udtryk for det i de følelser, han prøver at frembringe i sit filmsprog. Han lader til at være helt ligeglad, fordi det kan være lige meget - den næste overpumpede gang action venter jo forude.
Eller lad mig sige det på en anden måde: Kan nogen af action-sekvenserne fjernes fra filmen, uden at plottet falder sammen. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanker om nogen, der ikke kan fjernes. Vi har så brug for, at Bond+babe finder den underjordiske hule i ørkenen, men det sker nu også på en yderst belejlig måde. Omtrent som en bane i et computerspil, der afsluttes med den obligatoriske cutscene, der forbinder den ene interaktive action-sekvens med den næste. Fjern interaktiviteten, så har vi "Quantum of Solace". Med omtrent lige så mange klichéfyldte og belejlige skift i plottet.
At Vespers kærlighed til Bond ikke var skuespil vidste vi jo allerede i sidste film. Ellers han hun nok ikke begået selvmord.
I den slutning du refererer til, sidder jeg ærligt talt tilbage og overvejer, om Craig selv tror et ord på, hvad Bond siger. Det kan næppe være en god ting.
Som jeg før har sagt, så nåede jeg at se på mit ur fem gange, mens jeg så "Quantum of Solace" første gang. Også selv om filmen er væsentligt under to timer lang. Det mener jeg godt kan tolkes til, at jeg kedede mig jammerligt, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig kunne ske under en Bond-film.
#53 BN 13 år siden
Det var så heller ikke lige dét jeg skrev. Min pointe er derimod, at slutningen viser, at den vrede (eller hævnlyst), som hans chef M troede udgjorde hans motivation, var ikke-eksisterende. Jovist var han berørt af tabet af Vesper, men ikke på en sådan måde, at han ikke gjorde sit arbejde ordentligt.
'Quantum of Solace' er ikke nogen egentlig hævn-historie; Bond er ikke ude efter nogen bestemt person. Visse af hans omgivelser tror, at han er på afveje som følge af vrede/hævnlyst, men de tager fejl - han har hele tiden gjort sin pligt.
Så da du skrev "Nu er Bond under påskud af sin vrede reelt reduceret til en action-man, der vader fra den ene action-scene til den næste.", følte jeg, at det var en misvisende konklusion, og jeg tænkte, at du måske havde overset nogle detaljer. Jeg mener, de film jeg SELV synes dårligt om, er ikke dem jeg husker bedst - og det kunne jo være, at det også forholdt sig sådan i DIT tilfælde. ;-)
Hehe. Jeg er ikke spor i tvivl om, at du finder filmen mislykket og kedelig. Til gengæld skal det heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg mener, at det er sådan her en rigtig god film skal skrues sammen.
#54 filmz-Claudius 13 år siden
Der er jeg så helt og aldeles uenig med dig. Jo, Bond er fyldt med hævnfølelser, aggressioner, frustrationer og vrede. Og de KAN få ham til at forsømme sit arbejde. Det er et valg for Bond - han kan lade sig rive med af følelserne eller gøre sin sure pligt. Han vælger det sidste, men det er et valg, og det første var en mulighed. For ellers er filmen jo helt overflødig. Problemet er bare, at Bonds indre konflikt bliver skildret så elendigt, at man kommer i tvivl om, hvor man har ham mindst en gang hvert kvarter, hvorefter Forster prompte sender en person ind i plottet, der enten skal fortælles, hvordan Bond tænker, eller få Bond selv til at sige det. Trist. Der kunne sagtens have været dyb personskildring her, men Forster synes at interessere sig mere for at bruge penge på det næste spektakulære stunt.
#55 BN 13 år siden
Jamen, det er vi skam 100 procent enige om! Altså at disse følelser KAN få ham til at forsømme sit arbejde, og det ER et valg for ham.
Det jeg siger, er bare, at han IKKE kommer på afveje, og at han IKKE på noget tidspunkt forsømmer sine forpligtelser. Hans arbejdsgivere tror, at han gør, men de tager fejl. (Han bevarer selvkontrollen og det kølige, professionelle overblik hele filmen igennem. Den dræbte undercover-agent havde han ingen chance for at kende noget til.)
Men det er stadigvæk sandt, at der ikke foreligger nogen traditionel hævnhistorie, hvor helten er ikke ude efter en bestemt person. For der ER ikke nogen bestemt person, eftersom Vesper ikke blev myrdet af nogen, men derimod blev presset følelsesmæssigt og psykisk i en sådan grad, at hun kom til at se selvmord som en udvej.
Jeg er vildt uenig. Bonds indre konflikt eller sorg er skildret på en fin, diskret måde. Det udpensles på ingen måde. Og nej, der er ingen i filmen der får Bond til selv at udtrykke sine tanker eller følelser. ... Hvordan han har det, antydes kun eller "ligger mellem linjerne". Man kan f.eks. næppe påstå, at replikskiftet mellem Bond og Camille (hvor han hentyder til Vesper) udtrykker hvordan han har det:
Camille: "You lost somebody?
Bond: "I did, yes."
Bonds følelser udtrykkes kun gennem hans blik og gennem hans ansigtsudtryk i det øjeblik.
"Dyb personskildring", altså VIRKELIG dyb personskildring i en Bond-film?
#56 filmz-Claudius 13 år siden
http://theweek.com/article/index/204868/should-mgm...