Et bi-kendtskab værd54-årige Jerry Seinfeld har ikke foretaget sig meget, siden tv-serien opkaldt efter hans efternavn rundede af i 1998. Men manden har trods alt heller ikke haft grund til at søge arbejde. Komikeren har tjent over én milliard kroner på sin sitcoms enorme succes. Ved første øjekast virkede det besynderligt, at Seinfelds første betydningsfulde job i årevis ville være at lægge stemme til en animationsfilm. “Bee Movie – Det store honningkomplot” lignede endda umiddelbart endnu en computergenereret metervare og desuden et uoriginalt sammenkog af animationsfilmene “Antz” og “Græsrødderne”. Men “Bee Movie – Det store honningkomplot” er helt på højde med sine to artsfæller, også selvom originalitet ganske vist ikke er en af filmens store forcer.

Filmens summende protagonist, bien Barry, som Seinfeld har lagt stemme til, er (ligesom græshoppen Flik i “Græsrødderne” og den neurotiske myre Z i “Antz”) tiltrukket af verden uden for insekternes isolerede bosted. Og da Barry opdager, at vi mennesker grovæder den honning, som insekterne slider og slæber for at producere, beslutter bien sig for at slæbe honningproducenterne i retten(!). Ligesom rotterne i Pixars “Ratatouille” kan bierne nemlig tale flydende engelsk og kommunikere med os homo sapiens. Barrys mor og far så ellers gerne deres søn finde et ordinært arbejde i biernes mikrokosmos, og forældrenes irritation over sønnikes rebelske attitude tydeliggøres i filmens formentlig sjoveste scene, der parodierer “Fagre voksne verden”.

Blandt andet dén uventede reference er med til at understrege, at “Bee Movie – Det store honningkomplot” er velegnet til folk i alle aldersgrupper. Ganske vist er filmen ikke læsset med spidsfindige, tvetydige morsomheder ligesom “Shrek”-filmene, men manuskriptet mønstrer ikke én eneste infantil plathed og er især derfor mere fornøjelig at overvære end barnligt bras som “Madagascar”. Historien er heller ikke synderlig uforudsigelig, men den utrættelige strøm af vitterligt sjove påfund gør fortællingens genkendelighed let at sluge.

Man må også sige, at en animationsfilm, der tør bruge hele sin midterdel inden for en retssals fire vægge, trods alt ikke er bange for at modsætte sig sin genres konventioner. Men selv historiens retssalsdrama vil formentlig more de mindste, da tempoet er højt igennem hele seancen. Uventede gæsteoptrædener af Ray Liotta og Sting indkasserer megen latter, og humoren føles generelt aldrig søgt, som den ellers ofte gjorde i “Seinfeld”. Figurerne glider ikke pludseligt i en bananskræl eller får ting i hovedet. Det er som regel replikkerne, der altid udspringer naturligt fra situationerne, som aktiverer lattermusklerne.

Og der optræder vittigheder i alskens afskygninger – lige fra sarkastiske frækheder til oplagte, men alligevel fornøjelige jokes, der bl.a. latterliggør insekternes fascination af lamper og vinduer. Men man kan dog godt mærke, at kvantiteten frem for kvaliteten af vittighederne har været filmmagernes førsteprioritet. Ganske vist ler man igennem størstedelen af “Bee Movie – Det store honningkomplot”, men højlydte latterbrøl fremprovokerer filmen sjældent. Derudover bliver produktionens sidste akt pludselig så optaget af at sige noget betydningsfuldt om fællesskab og frihed, at tempoet daler markant og øjeblikkeligt. Men før filmen pludselig føler trang til at prædike, hæver animationsfilmen sig absolut over genrens efterhånden lave gennemsnit.

VideoLigesom de fleste andre 3D-animationsfilm ser “Bee Movie – Det store honningkomplot” fantastisk ud på dvd. Farverne er mætte og tillokkende, kontrasten er fuldstændig solid, og der optræder aldrig edge-enhancement, smuds eller støj. Billedet er også knivskarpt, hvorfor detaljerigdommen naturligvis er enorm. Alt fra de spinkle hår på en limegrøn tennisbold til blomsterstøvet på de talrige bier kan tydeligt ses.

AudioKun ganske få sekvenser føles ikke så livlige som håbet, fordi skivens engelske Dolby Digital 5.1-lydspor ikke mønstrer mange surround-effekter. De fleste scener byder dog på meget stemningsfuldt lyddesign. Al tale, lyd og musik er distinkt, og LFE-kanalen udnyttes fornemt. Under filmens mere dramatiske sekvenser vågner kanalnetværket for alvor op til dåd – tjek eksempelvis sekvensen, hvor Barry for første gang flyver rundt på Manhattan. Denne og talrige andre scener er spækkede med fornemme panoreringer. Det danske Dolby Digital 5.1-lydspor er også udmærket. De danske skuespillere lyder omtrent lige så engagerede som deres engelske kollegaer, men man savner dog især Jerry Seinfelds karakteristiske stemme (i den danske udgave lægger Timm Vladimir stemme til Barry).

EkstramaterialeJerry Seinfeld, manuskriptforfatteren Barry Marder, instruktørerne Simon J. Smith og Steve Hickner, produceren Christina Steinberg og klipperen Nick Fletcher har i fællesskab indtalt et gemytligt kommentarspor. Gruppen tilbyder desværre ikke megen information om filmens tilblivelse, og de bruger megen tid på at fnise over filmens vittigheder og bekendtgøre deres respekt for hinanden. Men der hostes op med flere interessante anekdoter og en sund dosis selvironi, så hvis man er tilhænger af filmen, vil man formentlig også nyde kommentarsporet.

“Tech of Bee Movie” (8 min.) indeholder en række korte interviews med Seinfeld og produktionens bagmænd, der hovedsageligt diskuterer filmens look. “Inside the Hive: The Cast of Bee Movie” (15 min.) omhandler selvsagt rollebesætningen og indeholder flere morsomme optagelser af skuespillerne i aktion i lydstudiet. En enkelt musikvideo, musikalske highlights fra flere af DreamWorks’ animationsfilm og trailere til “Kung Fu Panda”, “Shrek den Tredje”, “Over hækken” og “Madagascar 2”, der ser nøjagtig lige så elendig ud som den første, befinder sig også på skiven.

Dvd’en indeholder også en hel del ekstramateriale, der primært henvender sig til børn. Der er bl.a. inkluderet en quiz, et interview med den computeranimerede bi Barry og en masse informationer om bier. I et par featuretter får man bl.a. at vide, hvilke bier der stikker mest, og hvordan man kan bygge sit eget træhus til bier for at hjælpe ens blomsterbestand. Hvis man smækker skiven i ens dvd-rom-drev får man adgang til diverse honningopskrifter, sudoku-spil og tegninger, der kan printes og farvelægges.

Mit liv som biEfter sejrsgangen i midthalvfemserne med komedieserien “Seinfeld” har der været noget stille omkring komikeren Jerry Seinfeld. Nu er han dog tilbage både som skuespiller og skribent på animationsfilmen “Bee Movie – Det store honningkomplot”, der godt nok byder på adskillige vittige betragtninger omkring samfundet set fra bi-højde, men som også føles alt for genkendelig, både dramaturgisk og visuelt.

Filmens præmis er klar fra begyndelsen af. Bier lever et liv ikke ulig vort eget med uddannelse, familie og et forventningspres om at vælge den rigtige karriere. Som vi introduceres til de to bier Barry B. Benson og Adam Flayman på deres første arbejdsdag, lægges der ud med en lang række vittigheder og visuelle gimmicks alle relateret til ideen om, at bier lever et liv sat i menneskelige rammer. Deres antenner bliver benyttet som mobiltelefoner, deres gymnasietid varer tre dage, firmaerne, der producerer honning i bikuben, har navne som Honron og Honeyburton osv. Det er fin komik, der underholder, som pointerne bliver leveret, men som heller ikke bliver hængende meget længe efter.

Som man sidder og småklukker over en filmhenvisning til “Fagre voksne verden” eller en kommentar om pollens effekt på hunbier, så kan man alligevel ikke lade være med at føle, at det hele er sagt før. Hvis man tager de eksistentielle insektmorsomheder fra “Antz”, blander det med kontrasteringen af den menneskelige verden med legetøjets hemmelige af slagsen i “Toy Story”, og tilføjer en skvis miljøkritik fra “Happy Feet”, har man stort set konstrueret “Bee Movie – Det store honningkomplot”, og fjerner man disse komponenter, er der desværre ikke meget tilbage. Et liv som insekt er en noget overbrugt metafor for menneskelig angst for manglen på et frit valg i livet, og det gør desværre også, at filmens hovedpræmis ikke virker videre dyb eller bæredygtig for et animationsværk i spillefilmslængde.

“Bee Movie – Det store honningkomplet” er selv fastlåst i for mange af konventionerne for animationsgenren, til trods for at filmens plot tillader sig at skifte spor adskillige gange. Indledningsvis drejer det sig om eneren, der ønsker at bryde fri fra sin fastlåste rolle; dernæst serveres en sekvens om modsætninger, der mødes; før filmen senere hen bliver til et retssalsdrama om udnyttelse af naturlige ressourcer; for til sidst også lige at berøre årsagssammenhænge i naturen. Hver gang et af disse sporskift forekommer, sker det dog på en så pludselig og utilfredsstillende måde, at man i stedet for at blive engagereret i den nye retning, som filmen har taget, stille og roligt mister interessen for filmens overordnede handling. Med de mange spring i plottet gives der heller ikke tid til at udvikle hverken de mange bi-personer i plottet eller en historie, der føles som sin egen fremfor et sammensurium af en masse forskellige ideer.

Der er mange kendte stemmer bag de animerede bier og mennesker. Udover Seinfeld i hovedrollen lægger Chris Rock og John Goodman stemme til nogle af de mere underholdende karakterer, som suppleres af en lang række gæsteoptrædener fra folk som Ray Liotta, Sting og talk-show-værten Larry King, der alle er med på at gøre sjov med deres medieimage. Men igen forlader filmen sig for langt hen ad vejen på den noget tyndslidte bi-reference, der ikke kan bære hele filmen på dens små vinger.