FilmenTommy er en 30-årig ordblind elektrikerlærling, der bor hos sine forældre. Den kejtede unge mand er i terapi for at få bearbejdet sine vanskeligheder med at fungere sammen med andre mennesker. Som sin første store opgave på elektrikerjobbet, bliver Tommy bedt om at udskifte rørene i det lokale solcenter ‘Royal Sun’. Her støder han på den midaldrende Susse som er blevet efterladt en stor formue af sin afdøde mand, der var grundlægger af solcenterkæden. De to afstumpede eksistenser finder, primært i kraft af deres ensomhed, sammen og dette til stor undren og forargelse for omverdenen.

Tommy bliver ansat af Susse i en af kædens lederstillinger, og han bliver introduceret til livet i de højere luftlag, naturligvis med talrige pinlige situationer til følge. Dette ændrer dog ikke på at han klarer overgangen til den ødslende livsstil overraskende godt, men lige om hjørnet står den misundelige advokat Johannes og solcentrets bimbo Stine klar til at lave røre i andedammen. Heldigvis er Tommys trofaste gruppeterapi-venner altid klar til at støtte ham når det virkelig brænder på.

Der er disket op med en stjernebesætning af kaliber og med dette i mente kan man ikke undgå at have visse forventninger. Desværre lader karikatur og kejtethed til at være det eneste man har forsøgt at gøre sig umage med. Det er lidt af en flad omgang fra den meget fine række danske skuespillere og det giver også et lille minus i karakterbogen til instruktør Thomas Villum Jensen. Selv Peter Ganzler, der står for en af filmens bedste præstationer, lader til at være ude af sit element.

Der er både drama, skæve karakterer og slapstick comedy i filmen og det virker lidt som om forfatteren Anders Thomas Jensen ikke har kunnet finde ud af hvilket ben han skulle stå på. Denne skiften mellem situationer og genrer, der lykkedes så glimrende i hans tidligere komedier “De Grønne Slagtere” og “Blinkende lygter”, virker mere klodset i “Solkongen”. Denne svaghed gøres blot endnu tydeligere af de papirstynde karakterer og det meget forudsigelige handlingsforløb.

Ser man bort fra dette byder “Solkongen” dog på fine tekniske takter med flotte locations og en meget passende, letbenet lydside.

I snakken om hvorvidt nyere danske film er meget ensformige, lykkes det i hvert fald ikke for “Solkongen” at bryde normen. Det er tydeligt at skaberne har været inspirerede af lignende film som “The Big Lebowski” og “Vild med Mary”, dog uden at “Solkongen” overhovedet kommer op i nærheden af samme niveau som de førnævnte. Klichéerne står i kø, og de budskaber filmen måtte have omkring kærlighed uden hensyntagen til alder og en kritik af klassesamfundet, synes desværre kvalt i ligegyldigheden.

VideoBilledet vi bliver præsenteret for på dvd’en viser filmen i anamorphic widescreen i formatet 2.35:1. Billedet er en anelse blødt, men det står roligt og der er ingen tegn på artefakter eller edge enhancement.

AudioLydmæssigt får man mulighed for at vælge mellem et dansk stereospor, et Dolby Digital 5.1 samt et DTS lydspor. Musikken gengives en anelse fyldigere på DTS lydsporet, men kun i ganske få scener bliver alle lydkanaler benyttet. I flere scener der giver anledning til surroundeffekter, forbliver baghøjtalerne tavse.

EkstramaterialeEt kommentarspor med hovedrolleindehaver Nikolaj Lie Kaas og instruktør Thomas Villum Jensen pryder det sparsomme ekstramateriale på dvd’en. Der er desværre flere gentagelser og på trods af glimtvis morskab, virker de to en anelse uoplagte.

Derudover diskes der op med et 15 minutters ‘bag om kameraet’ program, hvor Anders Thomas Jensen giver os en smule mere indsigt omkring skabelsen af filmen.

Til slut bydes på filmens trailer.

”Der er sgu da ikke noget der hedder impotens, der er kun noget som hedder grimme kællinger!” Kommentaren kommer fra Flemming Kok (Thomas Bo Larsen) som er et blandt mange herlige bekendtskaber i den veloplagte nye danske komedie “Solkongen”. Filmen er en slags gakket udgave af Hal Ashbys “Harold and Maude” fra 1971, der på smukkeste vis skildrede forholdet mellem den unge Harold og den 59 år ældre Maude. Historien i “Solkongen” har ikke lige så overrumplende elementer som Ashbys klassiker, men byder på positive overraskelser i sine replikker og skuespilpræstationer, hvor især Birthe Neumann fornøjer som den ældre kvinde, der vil have fingrene i den unge Tommy.

Nikolaj Lie Kaas spiller rollen som den gennemført kiksede Tommy, der stadig bor i sine forældres garage. Kaas leverer varen efter vanlig høj standard. Den usikre Tommy skal skifte rørene i det profitable solcenter Royal Sun, og her dukker den alkoholiserede Susse op, en tidligere Miss Fyn og enke til den afdøde solkonge. Susse ser hurtigt potentiale i den langt yngre Tommy. At Susse falder for et skvat som Tommy, der bruger briller med glas så tykke som bunde fra colaflasker og et garn, der får svensk hockeyhår til at ligne en moderne frisure, må tilskrives kærlighedens uransaglige veje.

Persongalleriet består af mange skæve eksistenser, der er så bevidst overdrevne karikerede, at det bliver morsomt. Tommys to medynkvækkende bongkammerater Ole Finland (Niels Olsen) og Flemming Kok skaber nogle af filmens sjoveste scener. De tre arme mænd går i terapi, da de har et anstrengt forhold til fast arbejde og kvinder. Måske fordi de ikke kan få nogen af delene. De nyder dog hinandens selskab, da det er det eneste selskab de reelt kan komme i nærheden af. For at fordrive tiden tager de ud og bowler – de kunne godt minde om det skæve trekløver fra “The Big Lebowski”. Vi får hurtigt etableret deres forskellige og grinagtige problemer med kvinder. Da en ung kvinde beder Tommy om ild, går han fuldstændig i baglås, mens Flemming godt kunne bruge en lås på sine hæmninger og ja Ole, lad os bare sige, han heller ikke magter taget på det modsatte køn.

Manden bag kameraet er Tomas Villum Jensen og de små perler af replikker er skrevet af Anders Thomas Jensen, som er ved at blive en sværvægter indenfor dansk film med over 20 manuskripter på under 10 år. Dialogen er velskreven, humoristisk og til tider højst overraskende, som i indledningscitatet. Villum Jensen skal have del i æren, for han får gennem sin personinstruktion fuld valuta for de velskrevne replikker.

Historien gemmer ikke på de store overraskelser, for ikke at sige, at den er særdeles forudsigelig. Scenerne indeholder dog mange pudsigheder og man ser en smule gennem fingre med den manglende dybde i historien. Forholdet personerne imellem fungerer udmærket. Susse virker lykkeligt forelsket i Tommy, og det er Neumanns fortjeneste. Hun spiller med et glimt i øjet og en fjantet udstråling, der er yderst beundringsværdig. “Solkongen” har flere formidable skuespilpræstationer end jeg har set i en dansk film i meget lang tid. Udover Birthe Neumann, Nikolaj Lie Kaas, Niels Olsen og Thomas Bo Larsen springer Lotte Andersen og Kirsten Lehfeldt i øjnene. Lotte Andersen spiller den neurotiske terapeut Grethe, der stereotypen tro har flere problemer at slås med selv end sine patienter. Tommys mor er et sarkastisk og nærmest melankolsk bekendtskab i trods af sin ærlighed, og Kirsten Lehfeldt udfylder rollen med fast hånd.