Unge Andersen
Udgivet 10. mar 2005 | Af: Benway | Set i biografen
Derudover er der så kommet denne mini-serie, som man, inden den bliver vist i fjernsynet, har mulighed for at opleve som film på biograflærredet. Den er et friskt pust i al kulturhalløjet, eftersom den rent faktisk har noget med H.C. Andersen at gøre.
Meisling og Andersen kommer dog hurtigt i konflikt med hinanden, de er på mange måde hinandens modsætninger. Hvor Andersen er flyvsk, drømmende og digterisk anlagt, er Rektor Meisling en jordnær og hård mand. Andersen viser sig at have svært ved at tilpasse sig det rigide skoleliv, og han drømmer sig i stedet væk. Meisling er imidlertidig overbevidst om, at Andersens fantasier vil føre ham ud i vanviddet, og han er fast besluttet på at standse dem. Han tør ikke lægge hånd på en mand, der er støttet af Collin, og straffer i stedet drengen Tuk, der er H.C. Andersens eneste ven på skolen, for Andersens forseelser.
Tidsbilledet er godt ramt, særligt er bybillederne i starten af filmen atmosfæriske og flotte. “Unge Andersen” er også godt filmet, men den lider under forsøget på at illustrere H.C. Andersens tanker med korte klip optaget med håndholdte kameraer. Det virker simpelthen malplaceret i en film, der ellers er roligt filmet og langsomt fortalt. Derudover er der adskillige drømmesekvenser, der også virker meget påklistrede.
Filmen har desuden en umådelig irriterende tendens til at vise to meget ens scener, med den samme pointe, kort efter hinanden. Det er som om, den ikke rigtigt har tiltro til at tilskueren fanger pointen første gang. Der er i det hele taget for mange scener, som ikke rigtigt bidrager med noget til historien, og man får ofte følelsen af, at filmen træder vande.
Rektor Meislings stiller på et tidspunkt en udfordring til H.C. Andersen. Han skal skrive en historie så god, at den kan få Meisling til at græde. Det er naturligvis lige en opgave for en genial romantisk fortæller som H.C. Andersen, og netop Andersens evne til at fortælle bevægende historier bliver i filmen et forløsende element. Hvis “Unge Andersen” ikke er en helt vellykket film, så er den dog en interesant historie.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet