Luc Besson. Et navn engang stærkt forbundet med low-budget genialiteter (“Subway”), spektakulære og endda rørende actionbrag (“Léon”) og episk sci-fi underholdning (“Det femte element”). Men et navn, som efterhånden har prydet en uendelig strøm af utiltalende plakater og nu snarere er forbundet med plat humor, overflødige fortsættelser og et hav af uinspirerede Jet Li fadæser.

“Transporter 2” er dog bedre end det nuværende Besson-gennemsnit. Det er måske nok en overflødig fortsættelse, men alligevel en ganske charmerende og underholdende en af slagsen. Guy Ritchies foretrukne antihelt, landsmanden Jason Statham, er tilbage som den hårdkogte ‘transporter’ med et navn så simpelt som filmens plot: Frank Martin. Statham formår uden det store besvær at gøre Frank til en enormt karismatisk og tiltalende actionhelt, hvilket selvsagt er et stort plus. Derudover fungerer både filmens barske lydside, temperamentsfulde musik og billeder ganske effektivt, så filmen er heller ikke kedelig at se på eller lytte til (dog er filmens special-effects ikke ligefrem noget at skrive hjem om). Sidst, men ikke mindst, har filmen en spilletid på sølle 84 minutter, hvilket gør det lettere at ignorere dens talrige fejl og mangler.

Filmens mest prominente fejl må siges at være skuespillet. Selv ikke Stathams charme kan skærme hans medspillere for kritik. Især Kate Nauta er rædselsfuld som den psykopatiske og skydeglade slyngel Lola. Hun formår at levere sine fåtallige replikker med samme vitalitet og ærbødighed som dit lokale teleselskabs telefonsvarer, og hendes mekaniske mimik får næsten filmen til at grænse sig til at være science-fiction. At hun er en tidligere model i sin første spillefilmsrolle bør ikke komme som nogen stor overraskelse. Og så er der Allessandro Gassman, som tydeligvis har brugt masser af tid på at studere Van Dammes knap-så-flatterende bagkatalog, inden han gav sig i kast med Bessons materiale. Men lad os se det fra den lyse side: skuespillernes inkompetence gør det i det mindste enormt berigende at se dem blive nakket.

Al sans for realisme fordamper hurtigt. Stort set ikke én eneste sætning synes at virke troværdig. Og hverken historiens eller karakterernes “udvikling” synes synderlig naturlig. Men i det mindste kan man ikke klandre filmen for at være inkonsistent. Der er hele tiden dejligt gang i tingene, i høj grad takket være Statham, en fin sans for selvironi og op til flere velkoreograferede kampscener og veludførte actionsekvenser (især filmens begyndelse er enormt fornøjelig). “Transporter 2” er bestemt ikke uden charme, i modsætningen til størstedelen af det makværk, som Besson i øjeblikket lægger navn til.

VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. Farverne i “Transporter 2” er ofte meget oversaturerede, så filmens blå/grønne billedside fremstår endnu stærkere og vital. Det fungerer egentlig ganske godt. Men billedet er uheldigvis en anelse for blødt og grynet til virkelig at kunne imponere. Et godt, men lettere skuffende, transfer.

AudioDet engelske Dolby Digital 5.1. lydspor leverer omtrent ligeså meget auditiv punch som Jason Statham leverer fysisk. Subwooferen disker op med en solid bund, som især filmens mange kampscener og pompøse musik nyder godt af. Og så bliver samtlige højtalere også udnyttet ganske effektivt, både hver for sig og til at skabe fine, troværdige panoreringer. Dialogen er desværre lidt uheldigt mixet. Ofte er den mixet lidt for lavt i forhold til resten af lyden, og det kan af og til være lidt svært at forstå, hvad der bliver sagt. Det er dog sjældent, og det hjælper at skrue ekstra op for centerhøjtaleren i forhold til de andre. Dvd’en byder også på noget så mærkeligt som et komplet DD2.0 spor uden lyd overhovedet. Højst besynderligt.

EkstramaterialeWow! En trailer til den kommende Martin Lawrence katastrofe “Rebound”! Tusind tak for det! I det mindste betyder det, at man aldrig nogensinde behøver at se selve filmen.