Hvis du er en af de åbenbart mange, der slet ikke sætter pris på Will Ferrells gakkede komedier, så luk da trygt ned for browservinduet, for “Blades of Glory” er fyldt til bristepunktet med entertainerens typisk tøjleløse, stærkt improviserede og aparte humor. For alle os, der ofte efterlades udmattet af latterkramper grundet Ferrells ekspressive præstationer, er “Blades of Glory” en fornøjelig film, men langtfra mandens sjoveste.

Ligesom i Ferrells tidligere komedie, den uimodståelige “Talladega Nights”, har “Blades of Glory” en sportsgren som fortællingens omdrejningspunkt. Ferrell og Jon Heder spiller et par rivaliserende skøjteløbere, som overfalder hinanden for åben skærm, efter at de bliver bedt om at deles om guldmedaljerne til et stævne. Som konsekvens bliver parret forment adgang til alle fremtidige skøjtekonkurrencer. Men efter nogle sørgmodige, tumultrige år finder mændene og deres manager ud af, at et hul i paragrafferne gør det muligt for dem at skøjte igen som sportens allerførste mandlige par.

Tilhængere af skøjteløb vil måske føle sig stødt over filmens latterliggørelse af den elskede sportsgren, men man kan ikke komme uden om, at den populære, flamboyante idrætsgren, som er læsset med kulørte kostumer og personligheder, nærmest trygler om at blive hånet. Samtidig må man dog konstatere, at sporten behandles med en anseelig portion respekt. De ekstremt velkoreograferede og mildest talt unikke skøjtenumre er imponerende, og så er det primært karaktererne og synet af to mænd, som danser intimt sammen på isen, der udgør springbrættet for filmens komiske indfald. Karaktererne er lige så festlige som deres dragter, vitserne er generelt fornøjelige, og så indeholder “Blades of Glory” muligvis filmhistoriens allersjoveste jagtsekvens.

Men der er ingen seriøse overraskelser at finde i filmens 90 minutter, og i modsætning til “Talladega Nights”, hvori bl.a. Sacha Baron Cohen og John C. Reilly morede kosteligt, har resten af ensemblet her svært ved at hamle op med Ferrell. Heder var brillant i “Napoleon Dynamite”, men er for det meste overraskende anonym i “Blades of Glory”. Fabelagtige Will Arnett, som brillerede i tv-serien “Arrested Development”, og som spiller en modbydelig konkurrent til Ferrell og Heder, skænkes alt for få minutters spilletid og grinagtige replikker, hvilket især er tragisk, når man tager mandens exceptionelle evner i betragtning. Men i sidste ende er filmen alligevel så morsom og gemytlig, at man uden problemer kan skøjte over minuserne.

Video”Blades of Glory” så i forvejen godt ud på dvd, og den ser endnu bedre ud i High Definition. Filmen er splinterny, så derfor overrasker det ikke, at billedet er fuldstændig blottet for støj og snavs. Der er heller ikke ét eneste nævneværdigt tilfælde af edge-enhancement, og udtværing hænder aldrig. Kontrasten er god, og farvetemperaturen er både tilpas og stabil. Til tider virker billedet en smule uskarpt, og lysniveauet virker en tand for højt under ganske få skud, men generelt er der altså tale om et særdeles imponerende HD-transfer.

AudioSkivens Dolby Digital Plus 5.1 spor minder en del om det almindelige DD5.1 spor, som fulgte med dvd-udgivelsen. Ikke overraskende virker lyden dog både en anelse skarpere og fyldigere i HD. Lyden præsenteres hovedsageligt af fronthøjtalerne, men under de storladne skøjtescener gør baghøjtalerne sig også bemærket – man føler til tider, at man er til stede i de fyldte skøjtehaller. Subwooferen er forholdsvis tavs, og flere af effekterne måtte gerne have besiddet mere auditiv punch. Der er en lille håndfuld tilfælde af overstyring, men intet alvorligt. Dialogen er tydelig.

EkstramaterialeHD-DVD’en indeholder nøjagtig det samme ekstramateriale som dvd-udgivelsen, men Paramount fortjener dog stor ros for at have inkluderet alle dokumentarerne i 1080p i denne omgang. Der medfølger nogle få billedgallerier, en håndfuld tv-reklamer, en musikvideo med Bo Bice og to minutters kedelige fraklip. Så er de otte minutters alternative optagelser og ni minutters slettede scener mere underholdende. Her får man et godt indblik i Ferrell og Co.’s imponerende evne til at improvisere på stedet.

Udgivelsen byder desværre ikke på noget kommentarspor, men der er til gengæld et væld af korte featuretter. I “Moviefone Unscripted with Will Ferrell, Jon Heder and Will Arnett” (10 min.) får vi lov til at se de tre skuespillere diskutere filmen. De besvarer bl.a. spørgsmål, som fans har sendt til dem, og naturligvis (og heldigvis) har de tre morsomme herrer svært ved at være seriøse. “To Jimmy From Hector” (3 min.) er en lille kortfilm, som handler om karakteren Hector fra filmen, der er en yderst dedikeret fan af Jimmy MacElroy. Komikeren Nick Swardson gør det godt i rollen.

I “20 Questions with Scott Hamilton” (5 min.) ser vi den forhenværende skøjteløber og nuværende tv-vært Scott Hamilton besvare en række spørgsmål. Det korte interview starter kedeligt, men spørgsmålene bliver løbende mere og mere obskure og morsomme. “Arnett & Poehler: A Family Affair” (6 min.) er et interview med Will Arnett og Amy Poehler, som spiller filmens ondsindede skøjtende søskendepar. Igen skal man ikke regne med at høre saglige, alvorlige anekdoter, men parret er oftest morsomme og sjældent overordentlig platte. “Cooler Than Ice: The Super-Sexy Costumes of Skating” (5 min.) lyder umiddelbart ikke særlig spændende, og det er denne gennemgang af filmens farverige kostumer heller ikke rigtig.

Til slut har vi “Return to Glory: The Making of Blades” (14 min.) og “Celebrities on Thin Ice” (6 min.), som fortæller en del om, hvorledes projektet blev stablet på benene, hvorfor skuespillerne takkede ja til at medvirke, og hvordan de blev trænet til at løbe på skøjter uden at ligne uerfarne amatører. Producer Ben Stiller bliver også interviewet. Ingen af de to featuretter er mere end ét gennemsyn værdigt.

Hvis du er en af de mange, der slet ikke sætter pris på Will Ferrells gakkede komedier, så luk da trygt ned for browservinduet, for “Blades of Glory” er fyldt til bristepunktet med entertainerens typisk tøjleløse, stærkt improviserede og aparte humor. For alle os, der ofte efterlades udmattet af latterkramper grundet Ferrells ekspressive præstationer, er “Blades of Glory” en fornøjelig film, men langtfra mandens sjoveste.

Ligesom i Ferrells seneste komedie, den uimodståelige “Talladega Nights”, har “Blades of Glory” en sportsgren som fortællingens omdrejningspunkt: skøjteløb. Ferrell og Jon Heder spiller et par rivaliserende skøjteløbere, som overfalder hinanden for åben skærm, efter at de bliver bedt om at deles om guldmedaljerne til et stævne. Som konsekvens bliver parret forment adgang til alle fremtidige skøjtekonkurrencer. Men efter nogle sørgmodige, tumultrige år finder mændene og deres manager ud af, at et hul i paragrafferne gør det muligt for dem at skøjte igen som sportens allerførste mandlige par.

Tilhængere af skøjteløb vil måske føle sig stødt over filmens latterliggørelse af den elskede sportsgren, men man kan ikke komme uden om, at den populære, flamboyante idrætsgren, som er læsset med kulørte kostumer og personligheder, nærmest trygler om at blive hånet. Samtidig må man dog konstatere, at sporten behandles med en anseelig portion respekt. De ekstremt velkoreograferede og mildest talt unikke skøjtenumre er imponerende, og så er det primært karaktererne og synet af to mænd, som danser intimt sammen på isen, der udgør springbrættet for filmens komiske indfald. Karaktererne er lige så festlige som deres dragter, vitserne er generelt fornøjelige, og så indeholder “Blades of Glory” muligvis filmhistoriens allersjoveste jagtsekvens.

Men der er ingen seriøse overraskelser at finde i filmens 90 minutter, og i modsætning til “Talladega Nights”, hvori bl.a. Sacha Baron Cohen og John C. Reilly morede kosteligt, har resten af ensemblet her svært ved at hamle op med Ferrell. Heder var brillant i “Napoleon Dynamite”, men er for det meste overraskende anonym i “Blades of Glory”. Fabelagtige Will Arnett, som brillerede i tv-serien “Arrested Development”, og som spiller en modbydelig konkurrent til Ferrell og Heder, skænkes alt for få minutters spilletid og grinagtige replikker, hvilket især er tragisk, når man tager mandens exceptionelle evner i betragtning. Men i sidste ende er filmen alligevel så morsom og gemytlig, at man uden problemer kan skøjte over minuserne.

VideoPræsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. Udgivelsens transfer er glimrende – bortset fra en næsten ubetydelig portion udtværing og uskarphed er der faktisk intet dårligt at sige om billedsiden. Kontrasten er fuldstændig solid. Hvid er ikke overraskende en af filmens mest dominerende farver, men man blændes aldrig, og der går ikke detaljer tabt i hverken billedets meget lyse eller dunkle afkroge. Farverne er flotte og besidder immervæk et troværdigt look, og edge-enhancement irriterer ikke.

AudioDiscens eneste lydspor er et engelsk Dolby Digital 5.1 af slagsen, og det er ganske hæderligt. Dialogen er tydelig, og en smule overstyring og mumlen distraherer ikke. Fronthøjtalerne dominerer, mens baghøjtalerne ofte serverer en portion velmixede effekter, der er med til at skabe en opslugende atmosfære. Panoreringer er der ikke mange nævneværdige af, mens subwooferen gør et godt stykke arbejde.

EkstramaterialeNår dvd’en er lagt i afspilleren, præsenteres man for trailere til “Transformers”, “Norbit” og “Year of the Dog”. Ligesom disse er nogle få billedgallerier, en håndfuld tv-reklamer, en musikvideo med Bo Bice og to minutters kedelige fraklip ret uinteressante. Så er de 8 minutters alternative optagelser og 9 minutters slettede scener mere underholdende. Her får man et godt indblik i Ferrell og Co.’s imponerende evne til at improvisere på stedet.

Udgivelsen byder desværre ikke på noget kommentarspor, men der er til gengæld et væld af korte featuretter. I “Moviefone Unscripted with Will Ferrell, Jon Heder and Will Arnett” (10 min.) får vi lov til at se de tre skuespillere diskutere filmen. De besvarer bl.a. spørgsmål, som fans har sendt til dem, og naturligvis har de tre morsomme herrer svært ved at være seriøse. “To Jimmy From Hector” (3 min.) er en lille kortfilm, som handler om karakteren Hector fra filmen, der er en yderst dedikeret fan af Jimmy MacElroy. Komikeren Nick Swardson gør det godt i rollen.

I “20 Questions with Scott Hamilton” (5 min.) ser vi den forhenværende skøjteløber og nuværende tv-vært Scott Hamilton besvare en række spørgsmål. Det korte interview starter kedeligt, men spørgsmålene bliver løbende mere og mere obskure og morsomme. “Arnett & Poehler: A Family Affair” (6 min.) er et interview med brudeparret Will Arnett og Amy Poehler, som spiller filmens ondsindede skøjtende søskendepar. Igen skal man ikke regne med at høre saglige, alvorlige anekdoter, men parret er oftest morsomme og sjældent overordentlig platte. “Cooler Than Ice: The Super-Sexy Costumes of Skating” (5 min.) lyder umiddelbart ikke særlig spændende, og det er denne gennemgang af filmens farverige kostumer heller ikke rigtig.

Til slut har vi “Return to Glory: The Making of Blades” (14 min.) og “Celebrities on Thin Ice” (6 min.), som fortæller en del om, hvorledes projektet blev stablet på benene, hvorfor skuespillerne takkede ja til at medvirke, og hvordan de blev trænet til at løbe på skøjter uden at ligne uerfarne amatører. Producer Ben Stiller bliver også interviewet. Ingen af de to featuretter er mere end ét gennemsyn værdigt.

I “Blades of Glory” formår Will Ferrell – flankeret af Jon Heder fra “Napoleon Dynamite” – at fremtvinge et par komiske guldkorn fra et ellers tyndt plot, der mere føles som en forlænget “Saturday Night Live” sketch end en egentlig film.

Ferrell og Heder spiller de to rivaliserende skøjteløbere Chazz Michael Michaels og Jimmy MacElroy, der begge er stjerner indenfor skøjteverdenen. Deres tilgang til sporten kunne dog ikke være mere forskellig; hvor MacElroy er den puritanske og dedikerede skøjteløber, er Michaels mere fandenivoldsk og utraditionel, når det kommer til skøjtekunst, hvilket også fremgår af hans baggrundhistorie, hvor han brød igennem på Detroits undergrundsskøjtescene!

De to ærkerivalers indbyrdes skænderier bryder ud i lys lue under en sejrsceremoni. Som straf for deres opførsel bliver Michaels og MacElroy frataget deres medaljer og bandlyst fra al deltagelse i individuelle skøjtekonkurrencer. Efter flere års ørkenskøjtning i diverse ‘klovne-på-is shows’ og som skøjtesælgere til små irriterende rollinger, bliver de to rivaler imidlertid genforenet. De opdager et smuthul i reglerne, der giver dem muligheden for at konkurrere igen, men kun hvis de kan finde ud af at skøjte sammen som sportens første mandlige par.

Selvom “Blades of Glory” prøver at skabe diverse sidehistorier til filmens handling om et mandligt skøjtepar, så opstår de egentlige latterudbrud hovedsageligt når der er fokus på skænderierne mellem Michaels og MacElroy. Heldigvis formår både Ferrell og Heder at skabe nogle udmærkede komiske præstationer på trods af udgangspunktet i det noget velkendte ‘nat og dag’ forhold imellem dem.

Ferrell viser endnu engang sin uforlignelige evne til at spille en komplet idiotisk personlighed og karikatur af en mandschauvanist; stolt af sin frastødende kropsdunst og blind overfor den hængende ølmave han slæber rundt på. Det er en rolle, Ferrell før har haft succes med i film som “Wedding Crashers” og “Anchorman”. Det morsomme her opstår ved placeringen af en så testosteronforstoppet personlighed i et ellers lidet maskulint skøjtemiljø. Selvom det logisk nok er Ferrell, der stjæler billedet som den mere outrerede karakter, hiver Jon Heder også nogle jokes i land som MacElroy, der bestemt også har sine egne excentriske sider med hang til både glinsende læbepomade og påfuglekostumer.