Norbit
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 23. jul 2007 | Af: The Insider | Set på DVD
Filmen beretter om den nørdede, forældreløse Norbit og hans enorme hustru, Rasputia, der er lige så rig på kropsvægt, som filmen er fattig på indhold. Norbit er ikke forelsket i den hjerteløse, egoistiske kvinde, som han nærmest blev tvunget til at gifte sig med. Men han er derimod vild med barndomsveninden Kate (Newton), der pludselig dukker op og viser sig at have følelser for Norbit. Og med mindre man er opvokset i et skur midt i den sydpolske ødemark vil hvert eneste skridt på vej mod filmens endelige, tåbelige konklusion være forudset.
Derudover er der i alt 14 slettede scener, som dog kun varer i alt 8 minutter. Det kommer ikke som den store overraskelse, at scener, der ikke engang var gode nok til at komme med i en film som “Norbit”, ikke er værd at skrive hjem om. Et billedgalleri og trailere til “Dreamgirls”, “Year of the Dog” og “Norbit” runder pakken af.
Der er kun én ting, som folkene bag årets sandsynligvis værste film, “Norbit”, virkelig kan prale med, og det er, at de har formået at få et makværk som “Big Momma’s House 2” til at ligne en anstændig komedie. Plat, forudsigelig, kedelig, uoriginal og hæslig er blot en håndfuld af de utallige negative adjektiver, der kan associeres med “Norbit”. Filmen ser dog glimrende ud på dvd og lyder også ganske godt. Derudover er ekstramaterialet nogenlunde, så udgivelsen anbefales til sadomasochister, der foretrækker film som torturmiddel.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet