P.S., I Love You

InstruktionRichard LaGravenese

MedvirkendeHilary Swank, Gerard Butler, Lisa Kudrow, Harry Connick Jr., Gina Gershon, Jeffrey Dean Morgan, Kathy Bates, James Marsters, Nellie McKay, Anne Kent, Brian McGrath

Længde126 min

GenreDrama, Drama

IMDbVis på IMDb

I biografen11/04/2008


Anmeldelse

P.S., I Love You

4 6
Nyt liv til fortærsket genreDer er mange måder at sige ”jeg elsker dig” på, men hvad gør man, hvis den perfekte ægtemand er gået hinsides og stadig ønsker at sige det – jo han efterlader det såmænd blot i et post scriptum, nærmere betegnet det mere folkekendte “P.S.” Richard LaGravenese, der har været Oscar-nomineret for sin manuskriptskrivning for Terry Gilliam, har filmatiseret bestseller-romanen omhandlende intet mindre end kærligheden, der overlever døden.
Holly, spillet af Hilary Swank, lever sammen med sin mand Gerry; et, om end til tider problemfyldt, alt i alt lykkeligt liv i storbyen. Gerry får imidlertid kræft og den pludselige død efterlader Holly fuldstændig handlingslammet i den tomme lejlighed. Da det ene brev efter det andet, sendt fra den afdøde husbond, dukker op i posten, genfinder Holly dog igen livsglæden og følger instrukserne i brevene slavisk med fuld opbakning af veninderne. Inden længe befinder Holly sig på en rejse, hvor kun brevene kender destinationen.

Udgangspunktet for “P.S., I Love You” er glimrende. LaGravenese har med en best-seller roman, en stjernespækket skuespillerbesætning og den Oscar-belønnede producer Wendy Finerman fra “The Devil Wears Prada” til at holde styr på det hele gode forudsætninger for at lave en romantisk kvalitetsfilm.

Gerard Butler, som mange vil kende som kong Leonidas i Zack Snyders “300”, spiller Gerry, der sammen med Holly lynhurtigt bliver introduceret som stormfuldt par i et stort skænderi i filmens åbningsscene. Dialogen er hurtig og gennemtænkt, og skuespillet fungerer. Kærligheden er ikke pladder-romantisk i “P.S., I Love You”, men rettere en samling fine øjeblikke, der kun kan opnås ved hårdt arbejde vel at mærke. Denne balancegang formår LaGravenese at skabe i forholdet mellem parret. Kathy Bates spiller den livskloge og noget grove mor til Holly med forventet overbevisning, mens andre skæve karakterer som Hollys excentriske søster Ciara og den gode drengeven Daniel desværre bliver overspillet og ikke fungerer på samme niveau.

En stor del af filmens effektivitet skyldes ikke mindst opbygningen. Hvor det i romantiske komedier er nærliggende at dvæle ved tragedien, idet den opstår, holdes de vigtige kort som f.eks. Gerrys pludselige død tæt ind til kroppen for så at vende tilbage med dobbelt slagkraft på et senere tidspunkt. Denne effekt bruges med held i både handling og skuespil og medvirker til uforudsigelige drejepunkter og en spændende fremdrift. En anden og mere synlig styrke, som “P.S., I Love You” besidder, er brugen af genrens oplagte faldgruber. Der er noget friskt og oplivende ved at blive præsenteret for, hvad tilsyneladende er et klassisk romantisk filmkys og så blive efterladt på målstregen med en akavet uforløst stemning i stedet.

Den romantiske komedie skal naturligvis også være sjov, og her har “P.S., I Love You” svært ved at komme fra start. Heldigvis er de sjove scener i filmen gode nok til ikke at blive overskygget af mere svulstige og meningsløse som f.eks. Hollys venindetur i, hvad må kaldes et noget stereotypt og plat bøssemiljø. De første par komiske situationer er klodsede, men bliver mere gennemtænkte og originale, som filmen skrider frem. Den vittige og underfundige humor kommer eksempelvis til udtryk i Hollys fisketur, der ender med tre fuldvoksne kvinder i opblæste gule redningsveste i en robåd uden årer.

“P.S., I Love You” er trods den åndsforladte titel en rørende og pænt fortalt historie om det bedste og værste i livet – kærligheden og tabet af denne. Skuespillet er ikke mesterligt, ej heller er filmen et mesterværk, men skuespillet tjener formålet godt og LaGraveneses film er sammen med David Frankels “The Devil Wears Prada” fra 2006 med til at puste nyt liv i den romantiske komedie og dermed føre den ud af det klichéfyldte og idéforladte mørke, genren har vandret i alt for længe.


Trailers

Kort om filmen

Holly og Gerry er nygifte og lykkelige. De har gode jobs, gode venner og en lækker lejlighed. Men pludselig går det galt, da Gerry efter kort tids sygdom dør, og Holly står alene tilbage. Den eneste person, der kunne hjælpe hende, er nu væk. Det viser sig dog, at Gerry har gjort sit hjemmearbejde… På sin 30 års fødselsdag får hun en besked fra Gerry i form af en stor fødselsdagskage og en båndoptagelse. Det viser sig, at Gerry har skrevet ti breve, der skal hjælpe Holly videre, og de kommer til hende over et år. Første besked beordrer hende til at tage veninderne med i byen, feste og fejre sig selv. De næste breve sørger for, at Holly får mange udfordringer og måske finder kærligheden igen.