Stormbreaker
Udgivet 21. feb 2007 | Af: The Insider | Set på DVD
Og nu er det naturligvis op til ham at forhindre en hævngerrig mangemillionær (Mickey Rourke) i at dræbe millioner af uskyldige med en dødbringende virus. Det lyder ikke synderlig originalt, men filmen har alligevel en del overraskelser i ærmet. Lad os starte med det veloplagte ensemble – især McGregor, Lewis, Bill Nighy og Stephen Fry gør indtryk, selvom ingen af dem er synderlig meget med. Alicia Silverstone er faktisk ganske acceptabel i sin første mindeværdige rolle i årevis, mens Rourke er god, men langtfra uforglemmelig. Men bedst er Alex Pettyfer i hovedrollen.
Men især takket være den talentfulde skuespillerbesætning og et manuskript bestående af overvejende veldrejet dialog, velstøbte karakterer og fængende drama, bliver man revet godt og grundigt med. Humoren virker oprigtig og sjældent påklistret, og især filmens forfriskende seriøsitet imponerer. “Stormbreaker” henvender sig mest til børn, men den taler ikke ned til dem med flittig brug af plat pruttehumor og letforståelige banaliteter, som så mange andre familiefilm i øjeblikket gør. Man sidder rent faktisk og hepper på de gode og hujer af de onde.
“The Making of Stormbreaker” (23 min.) er discens længste dokumentar. Vi hører bl.a. om bøgernes historie, iscenesættelsen af kampscenerne og diverse stunts. Men en stor del af dokumentarens spilletid bliver desværre bare brugt på at genfortælle plottet. Det er mest interessant at høre skuespillere som McGregor, Fry og Lewis udtale sig om filmens dengang 15-årige hovedrolleindehaver.
Der er også et par nogenlunde (og kortfattede) selvstændige interviews. Det ene med Alicia Silverstone og det andet med Alex Pettyfer og forfatteren Anthony Horowitz (som også skrev manuskriptet til filmen). Modtagelsen af “Stormbreaker” bliver desværre aldrig debatteret, da alt materialet blev produceret før biografudgivelsen. Endelig indeholder discen musikvideoen til Roosters “Good to be Here”, som optræder i filmen.
“Stormbreaker” er en fornøjelig familiefilm, som opnår en fin balance mellem det seriøse og det afvæbnende barnlige. Den er ikke helt lige så gennemført som Robert Rodriguez’ nærtbeslægtede “Spy Kids”, men den er bedre end mange af de nyere Bond-film, som den i høj grad imiterer. Transferet er fint, men også lidt mat. Lydsporene er derimod mageløse. Der er ikke meget ekstramateriale, og de få featuretter er oftest en anelse overfladiske, men de henvender sig nok også mest til filmens primære målgruppe: Børn og teenagere. Men selv hvis man for længst har lagt folkeskoledagene bag sig, kan man garanteret finde meget at hygge sig med i “Stormbreaker”. En glædelig og anbefalelsesværdig lille overraskelse.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet