Mr. Brooks
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 21. nov 2007 | Af: kaduffo | Set på DVD
Sideløbende er rigmandsdatteren og politikvinden Tracy Atwood spillet af ungdommelige Demi Moore på sporet af drabsmanden bag de mange mord, der naturligvis har en række fælles træk. Det er gennemgående for filmens karakterer, at de enten afpresser eller bliver afpresset af andre for personlig vindings skyld. Således afpresser Mr. Smith Mr. Brooks for at opnå deltagelse i kommende mordritualer, Atwood afpresses af eksmanden Jesse Vialo for at opnå økonomisk kompensation for det forliste ægteskab, og Brooks’ onde alter ego, Marshall, afpresser blot for afhængighedens og underholdningens skyld.
Imens dramaet udspiller sig under overfladen, bryder datteren Jane familieidyllen ved at dukke op uanmeldt, annoncere at hun har droppet skolen og i øvrigt er gravid. Det er fornemmelsen, at mere ligger bag, end hvad hun her afslører, ting som undervejs vil få indflydelse på Brooks’ aparte livsstil. Det skematisk ledede dobbeltliv er på kort tid i fare for afsløring fra flere sider, og sammen med Tracy Atwoods mere traditionelle forbryderjagt tegner det dermed filmens stærkt underholdende og stemningsfulde islæt.
“Mr. Brooks” er trods sin klassisk, fremadrettede fortælling bestemt ikke, som amerikansk film er flest. Men netop anderledesheden og de markante skuespilpræstationer gør filmen til en tour de force i oplevelser af de få. Rebelskheden og opgøret med normlivet er selvfølgelig set før, ikke mindst i David Finchers enestående “Fight Club”, og de to film har da også en del til fælles i den henseende. Alligevel er netop de opgør et dejligt indspark i en filmindustri, hvor konformiteten og det almindelige mere synes at være reglen end undtagelsen.
Filmen har et solidt greb om den bizarre historie, tager overraskende drejninger undervejs, men funkler særligt takket være et alternativt plot, der piller ved fernissen i menneskets sind, ved moralen og ikke mindst ved de normværdier, der omgiver det moderne samfund. “Mr. Brooks” er underholdning af meget høj klasse og oppebæres i øvrigt af et formfuldendt billedsprog samt en usædvanlig afslutning, som i allerhøjeste grad involverer datteren Janes bemærkelsesværdige hemmelighed. Det er et studie ud i menneskeligt sind og formentligt en af årets bedste af sin slags.
“Mr. Brooks” understreger først og fremmest Kevin Costners sublime – men desværre alt for ofte forbigående – evner ud i skuespillets ædle kunst. Som forretningsmanden og seriemorderen Earl Brooks leverer han en formidabel kraftpræstation, men suppleres i øvrigt af en fængslende og anderledes dygtigt snedkereret fortælling, der lever højt på det aparte og på de overrumplende drejninger undervejs. Også udgivelsens billed- og lydside imponerer, mens ekstramaterialet er udmærket, men dog ikke af samme høje standard.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet