Hvor katten skal man starte henne? Få ord kan beskrive den monumentale og altoverskyggende succes, som James Bond-fænomenet efterhånden har opnået inden for film, musik, merchandise, kultur etc. Milliarder og atter milliarder af dollars har fænomenet indtjent på alskens markeder. Ian Flemings romaner om den engelske agent 007’s verdensomspændende heltegerninger var måske nok relativt populære, før “Dr. No” ankom i biffen i 1962. Men hans popularitet eksploderede med et altoverdøvende brag, da filmene begyndte at udkomme i 60’erne. Og efter i fem årtier at have produceret 21 film, der tilsammen har leveret en uoverskuelig kaskade af skønne biler, bedårende kvinder, storstilet action og voldsom håndgemæng, er det næsten ubegribeligt at forstå, at det hele startede med lille, beherskede “Dr. No”.

Som serie vil James Bond ganske retfærdigt genre-klassificeres som værende ‘actionfilm’. Men “Dr. No” har langt mere tilfælles med den gængse thriller. Vi er endnu ikke nået til det punkt, hvor Bond er udstyret med avancerede dingenoter eller en lynhurtig bil med missiler og katapultsæde. Bonds elskede udstyrsleverandør, Q, gjorde først sin entré i seriens anden film, “From Russia With Love”. På mere stilfærdig og naturtro vis går James Bond til værks, i sit forsøg på at forhindre filmens skurk, den høje, skræmmende Dr. No, i at skabe ravage. Actionsekvenserne er fåtallige og en smule mådeholdne. Men derfor bliver der ikke sparet på den ofte nervepirrende spænding og højtkørende charme, som de bedste Bond-film er læsset med. Man keder sig aldrig.

“Dr. No” er en glimrende film. De ikoniske, klassiske filmøjeblikke står nærmest i kø. Lige fra synet af en uovervindelig Bond, der i et casino for første gang ytrer ordene ”Bond, James Bond” over agentens første bestilling af en Martini, til øjeblikket, hvor en bedårende Ursula Andress stiger halvnøgen op fra strandvandet… “Dr. No” oser af coolness. Connery så allerede i første omgang ud til at være fuldstændig selvsikker i rollen som James Bond. Filmens production-design er også enormt imponerende, superviseret af Stanley Kubricks gode, forhenværende kollega Ken Adam. Og får man ikke gåsehud første gang, Monty Normans James Bond tema (som John Barry også fortjener stærk ros for at have uofficielt medkomponeret) høres, er der et eller andet helt galt.

“Dr. No” var seriens prominente startskud, men langt fra seriens bedste kapitel. I modsætning til mange senere episoder er der kun få elementer fra “Dr. No”, som virkelig planter sig solidt i bevidstheden. Filmen byder på god, solid underholdning, herlig dialog og dejlig afvæbnende humor. Men udover ikoniske øjeblikke som de førnævnte er der få virkelig mindeværdige hændelser, og filmen er ikke just uforudsigelig. Det er stadigvæk en fornem film og en af genrens vigtigste produktioner, men ligesom talløse andre ettere i længevarende filmserier, var “Dr. No” en appetitvækker før et større hovedmåltid. Men sikke dog en appetitvækker!

VideoPræsenteret i 1.66:1 anamorphic widescreen format. Wow! Undertegnede var en af dem, som syntes, at de gamle Connery Bond-film egentlig så ganske hæderlige ud første gang, de blev udgivet på dvd. Men dette transfer er intet mindre end en åbenbaring. Al støv og støj er udryddet, kontrasten er fuldstændig urokkeligt solid, edge-enhancement og udtværing er ikke-eksisterende, og farverne er endda for det meste mere strømlinede, troværdige og i høj grad konsistente, end på mange af de senere ‘Ultimate Edition’ Bond-udgivelser.

AudioDer er mange eksempler på, at forsøg på at mixe mono-spor om til fuldbyrdede 5.1-lydspor er slået fejl. Ofte virker de kaotiske, med diverse effekter smidt tilfældigt rundt omkring over hele kanalnetværket. Men med de nye Dolby Digital 5.1 og DTS 5.1-mix, der er blevet konstrueret til disse ældste Bond-film, har man gjort det helt rigtige. I stedet for at misbruge baghøjtalerne og skabe en falsk, pressende atmosfære, har man primært benyttet sig af fronthøjtalerne. Dermed giver lydsporet et fint indtryk af den oprindelige præsentation af filmens lydside. Samtidigt bliver de andre kanaler benyttet på diplomatisk vis og yderst sjældent. Subwooferen leverer en stabil og effektiv bund. Det kunne nu også have været fedt at have haft de gamle dvd-udgivelsers originale mono-spor inkluderet som bonus – evt. i stedet for enten DD5.1 eller DTS-sporet, da forskellen er fuldstændig ubetydelig.

Ekstramateriale”Dr. No” byder på det første af en lang række af kommentarspor, som er klippet sammen fra adskillige interviews med næsten alle de prominente folk, der havde at gøre med filmen både foran og bag kameraet. Men i modsætning til mange andre af slagsen på markedet, er dette (og alle de andre Bond-kommentarspor) et velproduceret spor, hvor kommentarerne stort set altid har at gøre med den del af filmen, der kører samtidigt. For både Bond-begyndere og fans, der har fulgt med siden starten, er det her en underholdende og informativ lytteoplevelse. Ligesom alle de andre Bond-kommentarspor er dette også undertekstet, hvilket er en herlig (og alt for sjælden) gestus, som gør, at man kan nyde filmen med dens originale lydspor, mens man læser kommentarerne i ro og mag.

Menuerne – selvom de er enormt flotte – er desværre en smule kluntede og langsomme. Det er ikke muligt at springe menu-animationerne over på nogen som helst af de 20 nye Bond-dvd’er, og det kan ofte være lidt frustrerende, især når man allerede har set de pågældende animationer adskillige gange.

Disc 2 (ligesom alle de andre ‘Ultimate Edition’ bonus-discs) er delt op i adskillige dele. Den første hedder “Top Level Access” og byder udelukkende på dokumentaren “007: Licence to Restore” (11 minutter). Her fortæller det populære filmrestaureringsselskab Lowrys overhoved John Lowry og flere af hans ansatte om det enorme 2½-årige arbejde med at restaurere Bond-filmene til disse nye ‘Ultimate Edition’-udgivelser. Jeg kan slet ikke vente med at se de her film i HD!

Dvd’ens næste sektion hedder “Declassified: MI6 Vault”. Her finder vi dokumentarerne “The Guns of James Bond” (5 min.) og “Premiere Bond” (13 min.). Førstnævnte dokumentar er en gammel sort/hvid film, hvori en våbenekspert taler lidt om de pistoler, som Bond benyttede sig af i de ældste film. I den anden dokumentar fortæller Bond-producer Michael G. Wilson om de forskellige Bond-films højtprofilerede premierer, lige fra “Dr. No” af. Her er masser af fascinerende historiske billeder og klip.

Dvd’ens næste sektion er den såkaldte “007 Mission Control”, som også er at finde på alle de andre James Bond ‘Ultimate Edition’-dvd’er. Her kan man let og hurtigt hoppe frem til filmens højdepunkter, uanset om det så er en særlig actionsekvens, titelsekvensen eller synet af en af filmens smukke kvinder man er interesseret i.

“Mission Dossier”-sektionen byder på tre dokumentarer: “Inside Dr. No” (42 min.), “Terence Young: Bond Vivant” (18 min.) og “Dr. No 1963 Featurette” (9 min.). “Inside Dr. No” giver seeren det definitive kig på tilblivelsen af den allerførste Bond-film. Lige fra Ian Flemings skabelse af karakteren og hyringen af Sean Connery til filmens endelige premiere. I “Terence Young: Bond Vivant” hører vi adskillige folk udtale sig kærligt og oprigtigt om den første Bond-films instruktør. Den sidste dokumentar er en featurette, som blev produceret i forbindelse med filmens premiere – den ser ikke særlig køn ud, men den vil garanteret være af høj nostalgisk værdi for seriens fans.

Og så indeholder dvd’en slutteligt også et væld af billeder, trailere og andet PR-relateret materiale.