Steven Spielberg har to sider. I award-sæsonen jagter han Oscars med den politiske thriller “The Post”. Men den legendariske instruktør har som bekendt også en eventyrlig side. Den viser han frem i ny trailer til “Ready Player One”.

Se også: Ny trailer: Steven Spielberg jagter Oscar med “The Post”

Hvor sommerens første trailer var proppet med popkulturelle referencer, så får vi i denne anden trailer mere om selve handlingen.

Hovedpersonen er Wade Watts (Tye Sheridan), der flygter fra den kedelige virkelighed ind i en magisk virtual reality-verden kaldet OASIS.

Snart forvandles den virtuelle virkelighed til et hæsblæsende spil om OASIS-skaberens formue, der er gemt inde i den virtuelle virkelighed – en formue, som skurken Nolan Sorrento (Ben Mendelsohn) også vil have fingrene i.

“Ready Player One” får dansk premiere d. 29. marts.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 voyager 6 måneder siden

Det bliver awesome <3
Gravatar

#2 Gorman 6 måneder siden

arhh, ved sgu ikke rigtig. Flotte effekter, men i store træk er den vist bygget op af et historieskelet, som er set mange gange før. Men fedt med Depeche Mode :-)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#3 Snipp 6 måneder siden

Ser interessant ud - lidt ala Tron, hvilket var en fed film. Venter spændt på de første anmeldelser.
I was once in a story... guess what, I was awesome!

Skriv ny kommentar: