For ganske nylig kunne Sony Pictures announcere, at Marc Webb (”500 Days of Summer”) skal stå for instruktionen på den nye filmfortolkning af “Spider-Man”, der skal fungere som en helt ny begyndelse for den netsvingende helts filmeventyr – og nu ligger flere detaljer om projektet klar.

Webb er kørt i stilling til at være instruktør på en hel “Spider-Man”-trilogi, som både indholdsmæssigt og visuelt vil være meget anderledes end de tre foregående film, der blev instrueret af Sam Raimi.

Den første film vil ifølge planen have et budget på omkring 80 mio. dollars og vil byde på en rolleliste af forholdsvis ukendte navne. Dette vil formentlig betyde, at Joseph Gordon-Levitt, som der har været spekuleret i, ikke vil iføre sig den ikoniske dragt.

Fundamentet til den nye filmversion vil ikke blive tegneserierne fra 1960’erne, som var inspirationen til Raimis film. I stedet vil den lægge sig tættere op ad de nyere “Ultimate Spider-Man”-tegneserier af Brian Michael Bendis og Mark Bagley. I disse fortællinger falder forbryderbekæmperelementet i baggrunden til fordel for fokus på teenage-usikkerhed og angst.

Filmen, som endnu ikke har fået tildelt en officiel titel, vil gå i produktion i år og vil udkomme i biograferne i løbet af sommeren i 2012.

Se også: Sam Raimi ville lave “Avatar”-effekter til “Spider-Man 4″.



Vis kommentarer (78)
Gravatar

#21 mr gaijin 14 år siden

"Teenage-usikkerhed og angst" er et af de mest røvsyge temaer, der findes. Det er to af de mest kedelige karaktertræk ved teenagere. Det spændende ved teenagere er rebelskhed, vildskab, eksperimenter, trangen til at skille sig ud. "Lost Boys". "Rebel Without a Cause".

Usikkerhed og angst? Det er kun interessant, hvis det vises eksternt. Så skal vi virkelig ud i noget ekspressionistisk horror med forvrængede virkeligheder og en skrækindjagende stemning. Jo mere stilistisk, jo bedre.

Jeg orker ikke en "Beverly Hills 90210"-lignende flæbe-teenagefilm. Men jeg er nok heller ikke målgruppen.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#22 MOVIE1000 14 år siden

Har Stan Lee slet ikke noget at skulel have sagt her?
Eller Kommer Stan Lee overhovedet med i den næste Spiderman film?
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#23 duuk74 14 år siden

Behold..it's EMO-MAN!
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#24 filmz-loke76 14 år siden

bruce (10) skrev:
"... teenage-usikkerhed og angst"

Tænk, det var ellers lige alt det jeg så i Tobey McGuire, plus bambi øjne. Så man genindspiller altså trilogien.


Her overser du jo fuldstændstig en ting der kan ændre alt.............. "Dyster"


Ja, nu skal spiderman nemlig være "dyster"
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#25 filmz-Utyske 14 år siden

#22 -

Nope, Stan Lee har intet at skulle have sagt, da Marvel ejer rettighederne og altid har gjort det.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#26 Kviesgaard 14 år siden

#5

For mig at se var en af de store forskelle på den originale spiderman og ultimate spiderman, den at i ultimate spiderman gav man sig mere tid til at fortælle historien. Jeg mener at huske at der gik en to til tre numre, inden han overhovedet hoppede i en dragt, og faktisk et par numre mere, inden onklen døde og han beslutter sig for at blive superhelt.

En anden forskel er at i den originale serie var det et uheld med en radioaktiv edderkop, der gav ham superkræfterne. I ultimate serien er det en genmanipuleret edderkop (fra oscorp virksomheden) som gør at han får superkræfter (faktisk lidt ligesom i den første spidermanfilm med Tobey Maguire).
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#27 Kviesgaard 14 år siden

#11

Serien fra 1990'erne hedder slet og ret Spiderman: The animated series og ja, det var en af de rigtig gode. Især kunne jeg godt lide at historierne strakte sig over flere afsnit.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#28 Collateral 14 år siden

#27: Ja nemlig, og karakterer blev sat op lang tid før de skulle bruges i hovedhistorien.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#29 Jernie 14 år siden

Skal Marc WEBB instruere SPIDERman?? Høhø...
Gravatar

#30 filmz-Bruce 14 år siden

loke76 (24) skrev:
Her overser du jo fuldstændstig en ting der kan ændre alt.............. "Dyster"

Ja, nu skal spiderman nemlig være "dyster"


Spiderman skulle spilles af Springsteen, hvis jeg skulle være interesseret. Bortset fra lidt læseri i slut 70'erne, har jeg aldrig været interesseret i den karakter. Derudover er jeg ikke interesseret i om noget er dystert, dystopisk eller post-apokalyptisk. Det bliver aldrig en kvalitet i sig selv. Jeg er interesseret i gode film, hvor det basale, skuespil og historie, er i orden, inden man krydrer med overtræk. Ud fra den betragtning, ville man sagtens kunne få en god film ud af Spiderman, som en tudende tøs i pubertets problemer, men det kræver altid sin instruktør og en god eksekvering.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: