Der har tidligere huseret rygter om, at den næste “Harry Potter”-film muligvis ville blive delt op i to separate film, og nu har Warner Bros. officielt bekræftet disse spekulationer i en annoncering om lave en opdeling af “Harry Potter og dødsregalierne”, der er det sidste filmkapitel i franchisen.

De to film vil henholdsvis få titlerne “Harry Potter og dødsregalierne: Del I” og “”Harry Potter og dødsregalierne: Del II” og vil blive udsendt i biograferne i november 2010 og i maj måned i 2011.

Instruktøren David Yates, som stod bag “Harry Potter og Fønixordenen” og som nu arbejder på “Harry Potter og halvblodsprinsen”, skal også stå for instruktionen på begge film om “Dødsregalierne”, som vil blive optaget simultant. Manuskriptforfatteren Steve Kloves vender ligeledes tilbage og vil dermed have stået for manuskripterne på syv af de i alt otte film i serien.

De lukrative “Harry Potter”-film har indtil videre omsat for hele $4,5 mia. på verdensplan.



Vis kommentarer (40)
Gravatar

#1 Patriarch 16 år siden

FUUUUUUCK... Jeg er sku' ikke helt glad for ham Yates - i hvert fald synes jeg at den sidste film er blandt de svageste. Den var blottet for spændning - primært pga. instruktion/klipning.

Og det betyder vel også at John Williams ikke vender tilbage til den sidste film som det var rygtedes... det er der værste. FUCK!
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#2 nygaardpetersen 16 år siden

Okay... Det er jo nok det bedste for bogens historie. Meen jeg synes nu alligevel det virker lidt mærkeligt når de andre bøger kun er en film. Mener nu også at Phoenix og Halfblood Prince bøgerne er ligeså lange som Deathly Hallows.
Gravatar

#3 maniac 16 år siden

#1 Helt enig. 5'eren var dårligt lavet, musikken anonym, og filmen virkede på mig meget usammenhængende. At den samme mand skal lave de sidste bringer mine forventninger langt ned :(
Gravatar

#4 tranberg 16 år siden

#2
Det er da netop godt for bogens historie, da man nu vil kunne få alle ting med, helt ned til de mindste detajler, som var med i bogen.
Jeg havde selv stor irritation med Fønixordenen på film, den KLART SVAGESTE film af alle i rækken, fordi så meget manglede fra historien, at filmen føltes som var det et hurtigt resumé af bogens handling - lort!
Men er nu enig med #1; Yates har gjort et forfærdeligt job, Harry Potter filmserien har mistet sit touch må man sige, og opdelingen af 7'eren er en dårlig nyhed, det ødelægger de perlefilm som er 1'eren, 2'eren og 3'eren.
The end is closest to the beginning
Gravatar

#5 squee 16 år siden

Dobbelt-op indtjening. Det er jo bare gået hen og blevet en pengemaskine, hvilket vi allerede har set eksempler på ved f.eks. Matrix Reloaded og Revolution og Pirates: Dead Man's Chest og At World's End. Det gør ikke nødvendigvis filmene bedre, hvis de i forvejen ikke har forfærdeligt meget at byde på. Nu har jeg ikke læst de sidste 3-4 Potter bøger, men nu er bøgerne jo ikke voldsomt dybe i deres fortællinger, så jeg forventer ikke noget mesterværk på trods af, at man kunne håbe på at én bog fordelt over 2 film faktisk kunne byde på noget nyt. Filmene skal dog nok tjene sig selv ind op til flere gange.
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#6 MTK 16 år siden

Det lyder umiddelbart ikke som om vi har set de samme film, for de 4 første var da elendigt filmisk håndværk.

5'eren var ikke synderligt tro mod handlingen i bogen, men netop derfor synes jeg den fremstod som en noget mere sammentømret film end de forrige - og selvfølgelig var skuespillet hævet fra det tå-krummende, til det relativt dårlige.
Gravatar

#7 Patriarch 16 år siden

Nu har jeg ikke læst bogen - men ting som irriterede mig ved den 5. film:

- Nyt design af Dementors
- Nyt design af tale gennem flammer (Syrius)
- Markant ringere musik end de foregående
- Ting som på papiret sikkert var spændende var meget uintense (troldmands kampen, samt det der rum med alle kurglerne).

Den 5. film er den så står svagest på egen hånd efter min mening - specielt de første 3 havde en helstøbt fortælling som kunne stå alene. 5'eren virker mest af alt som en optakt til de næste par film.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#8 tranberg 16 år siden

#6
Det kan du seriøst ikke mene, jeg giver #7 HELT ret. Film nummer 5 er så ringe sat sammen, mens de første tre film havde alt hvad en Harry Potter-film behøver; den fantastiske musik af John Williams, en eventyrlig følelse over sig, og selvstædnigheden; evnen til at stå alene. Film nummer fem er seriøst et filmisk resume af bog nummer fem, som var en fantastisk bog at læse, lortet at se.
The end is closest to the beginning
Gravatar

#9 filmz-Aras 16 år siden

Hvor dybt latterligt!

Men på den anden side, der er jo penge i det, så hvorfor ikke presse citronen lige det sidste?? ;)
Frodo: "What news of the outside world? Tell me everything".
Gandalf: "Everything? You are far too eager and curious for a hobbit. Most unnatural".
Gravatar

#10 squee 16 år siden

#9

That's the true spirit of Hollywood.
www.myspace.com/maskine

Skriv ny kommentar: