Svenske Alicia Vikander er favorit til Sony-rollen som Spider-Woman.
Der arbejdes på en hemmelig Marvel-film hos Sony, der meget vel kan være “Spider-Woman” – læs om det her.
Nu erfarer The Illuminerdi, at Sony har en konkret skuespiller i tankerne til rollen. Der er tale om Oscar-vinder Alicia Vikander (“The Danish Girl”).
Vikander har allerede bevist sit værd i en action-franchise i form af den nye “Tomb Raider”, der er på vej med en fortsættelse.
Næste stop i karrieren for Vikander kan altså blive som Jessica Drew – bedre kendt som Spider-Woman.
Sony har også en favorit-instruktør til “Spider-Woman”. Her er tale om Michelle MacLaren, der dog aldrig tidligere har instrueret en spillefilm.
Det var ellers tæt på, da hun var hyret af DC Films til “Wonder Woman”, men Maclaren forlod projektet på grund af kreative uenigheder.
Michelle MacLaren har i stedet stor erfaring med serier, hvor hun har instrueret afsnit af “Breaking Bad”, “Game of Thrones” og “Westworld”.
Læs også ‘Warner Bros. med oplagt valg af instruktør til “Tomb Raider 2”‘.
Den endnu titelløse Sony-film – der måske er “Spider-Woman” – får premiere den 8. oktober 2021.
#1 Gorman 4 år siden
#2 HighFlyer15 4 år siden
Jamen så skal hun da have jobbet i en meget vigtig film som passer ind i et univers som helst skal kunne køre længe.. Sony og deres beslutninger er virkelig ringe med deres univers.
Mest mindeværdigt ved at manuskript forfatteren til Venom, en film med en utrolig dårlig historie, er tilbage til Venom 2. Giver ingen mening når det dårligste ved filmen var historien.
#3 Johnny42 4 år siden
#4 Gorman 4 år siden
Nej men hun har instrueret rigtig gode serier - så hvorfor skulle hun ikke kunne lave en god spillefilm? Et eller sted skal vi da alle starte og så prøve noget nyt efterfølgende. Det giver jo ingen mening, at du opsætter en verden, hvor man skal have nøjagtig erfaring med noget tilsvarende for at kunne varetage et job. Så sker der jo ingen udvikling for nogen eller noget.
#5 [ikke godkendt bruger] 4 år siden
#6 The one is back 4 år siden