Lev stærkt
Udgivet 25. jun 2014 | Af: paideia | Set i biografen
Det er forbløffende, hvor ofte trailere kommer tæt på at ødelægge en film. Hvis man skulle være så uheldig at have set traileren til “Lev stærkt”, så vil man sandsynligvis tro, at filmen er en billig, dansk kopi af “The Fast and the Furious” med et overeksponeret, romantisk sideplot. Det er synd. Ikke mindst fordi filmen faktisk er endnu et veldrejet ungdomsdrama fra instruktøren, der gav os “Råzone”. Det er måske den største, positive overraskelse, jeg har fået i biografen i år.
Et af de vigtigste elementer i den skildring var for mig dialogen. Alt for tit oplever man i ungdomsfilm en tåkrummende pinlig dialog, der tydeligvis er skrevet af forfattere, der knap nok husker deres egen ungdom og som i hvert fald ikke har researchet det miljø, de skildrer. Når selv jeg, der er så lidt street, som det er menneskeligt muligt at være, sidder og sukker over det urealistiske sprog, så har man et problem. Jeg skal ikke afvise, at personer i det miljø, som filmen skildrer, vil finde den latterlig, men for mig var dialogen og miljøskildringen generelt et af de elementer, der gjorde filmen levende.
Plottet i “Lev stærkt” kredser om de voldsomme følger af en bytur. Nikolajs bedste ven er endt i fængsel. Nikolajs dårlige samvittighed forværres, da han involverer sig med den pige, som vennen datede. Nikolaj er gruppens samvittighed og ham, der altid gør det rigtige. Undertiden er han ved at blive irriterende meget duksedreng, men heldigvis holdes tempoet oppe, så der ikke dvæles ved det. Anderledes interessant er vennen spillet af den lovende Jakob Oftebro, der får mest muligt ud af sin karakters traumer. Der er en naturlighed og nærhed i scenerne mellem de to, som giver hjerte og mening til en film, der ellers flirter med klichéerne.
Når Nikolaj og den ombejlede pige har sex første gang, som var det en en parfumereklame, eller når slængets to mest hjernedøde medlemmer endnu en gang ødelægger et eller andet eller når filmen vælger at forløse sin slutning som et særligt forudsigeligt afsnit af en sæbeopera, så er det lige før, den kører af sporet. Heldigvis formår den dog hver gang at slå bremserne i, før det sker, så vi kan nyde turen i kraft af den effektivt fortalte historie, den lækre billedside og ikke mindst de to fascinerende drengerøvs-hovedroller.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet