Den nye filmatisering af Stephen Kings “It” er kommet ualmindeligt godt fra land ved billetlugerne. Faktisk er det gået så godt, at klovnen Pennywise har fældet adskillige rekorder på sin vej gennem de amerikanske biografer. Heriblandt rekorden for bedste åbning for en gyserfilm nogensinde.
Se også: Pennywise dræber “Deadpool”: “It” åbner som største R-rating
Det er Box Office Mojo, der fortæller, at “It” indtjente hele 117 millioner dollars i sin åbningsweekend. Dermed slår den eftertrykkeligt “Paranormal Activity 3”, der med en indtjening på 52,5 millioner dollars stod for den hidtil bedste gyser-åbningsweekend.
Derudover sætter “It” rekord med den største efterårsåbning nogensinde. Den hidtidige rekordholder var “Gravity”, der i 2013 indtjente 55,7 millioner dollars. Endelig slår Pennywise og The Losers’ Club “Hotel Transylvania 2” med den største åbningsweekend nogensinde i en september. I 2015 indtjente animationsfilmen 48,5 millioner i sin åbningsweekend.
På sin åbningsdag alene indtjente “It” 51 millioner dollars i USA. Det er lige så meget som sommerens store Stephen King-filmatisering – “The Dark Tower” – har indtjent i alt i USA siden premieren d. 4. august.
“It” kan fortsat ses i de danske biografer.
#1 Hr. Jensen 7 år siden
Forhåbentlig giver den gode indtjening et godt budget til anden del - CGI'en i første del, var sateme godt nok ringe :-)