Cracked.com har taget et kig på seks film, der indeholder en række store plothuller, som du måske ikke har tænkt synderligt over takket være filmenes fikse redigering.

1. “The Dark Knight

De fleste husker nok scenen, hvor Jokeren møder uindbudt op til en cocktailfest og ender med at kaste Rachel (Maggie Gyllenhaal) ud af vinduet. Batman redder hende, men herefter får vi ingen forklaring på, hvad der skete med de resterende gæster til festen – som Batman var så venlig at overlade i hænderne på Gothams stjernepsykopat # 1.

2. “The Matrix

Reglerne er: For at komme ind i The Matrix skal man have hjælp fra en til at blive plugget ind og senere komme ud. Men i en af scenerne plugger Cypher sig tilsyneladende selv ind og ud (scenen, hvor han sidder og nyder en lækker Matrix-bøf). Har Cypher en medsammensvoren om bord, eller er han i virkeligheden “The One”, som selv kan træde ud og ind af The Matrix?

3. “District 9

Hvordan kommer Wikus og det kæmpemæssige rumvæsen Christopher gennem byen – hvor aliens ikke har adgang – efter de er brudt ind i regeringslaboratoriet? Wikus har tidligere slået fast, at han ikke vil slå mennesker ihjel. Har de blot spadseret igennem byen iført hat og briller?

4. “X-Men: The Last Stand

Efter at have ødelagt Golden Gate Bridge får Magneto fjernet sine kræfter. Senere sidder han i parken og spiller skak – uden nogen form for forklædning og i præcis samme by, som han kort forinden har angrebet. Er der en særlig årsag til, at politiet og indbyggerne i San Fransisco tilsyneladende lader Magneto – som havde planer om at dræbe alle mennesker på kloden – sidde i fred?

5. “Jagten på den forsvundne skat

En gammel kending, når det gælder plothuller: Efter nazisterne har nuppet pagtens ark og taget Marion til fange om bord på ubåden, gemmer Indiana Jones sig oven på ubåden! Godt nok er Indy sej, men hvordan klarer han en 800 km rejse under vandet og uden mad og drikke i to dage? Nogle har forsøgt at forklare plothullet med, at han senere kravler ned i ubåden, men mon han så ikke ville være kravlet lige ned i et rum fyldt med nazister? Sandheden er da også, at han rent faktisk gennemfører turen, mens han holder fast i periskopet oven på ubåden. Spielberg filmede nemlig en række scener, der viser dette, men som dog blev droppet. Billeder fra de slettede scener kan ses på TheRaider.net.

6. “Superman: The Movie

Lex Luthor har skabt et jordskælv. Hoover Dam er ved at kollapse – og truer med at udslette en hel by. Superman får reddet byen, men i mellemtiden er Lois Lane blevet dræbt i sin bil som følge af jordskælvet. Superman løser dette i et snuptag ved at flyve så hurtigt rundt om Jorden, at tiden skrues tilbage, og han når derfor tilbage og giver sig god tid til at redde Lane. Men det må så betyde, at der i mellemtiden er en hel by, der er blevet opslugt at den brudte dæmning…

Kan du komme i tanke om andre store plothuller? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (80)
Gravatar

#61 Babo84 13 år siden

#60

Jeg gjorde nu opmærksom på at jeg ikke helt huskede proceduren. Men den med hvor han bygger en robot i grotten, er dog ikke til at overse.
Gravatar

#62 Lawman. 13 år siden

#61 - det er da ikke noget med at kunne "huske proceduren" eller ej. Hele filmen handler stort set om, at han har bygget en reaktor i miniformat, og det er den Obadiah vil have til at styre sin egen dragt.
Gravatar

#63 soren 13 år siden

Desuden skjuler han ikke at han bygger noget i hulen. Det er bare under skjul af at genbygge et våben til terrorristerne.. ;-)
Tror du skal se filmen igen..
Gravatar

#64 Babo84 13 år siden

#63

Øh. Han bygger jo en kæmpe robot, selvom han får besked på andet. Lidt underligt kontrollen er så ringe ;)
Gravatar

#65 Babo84 13 år siden

#62

kan du så forklare mig rent teknisk hvordan det hele virker, hvis det blot skal give lidt mening? Jet boots, reactor osv?
Gravatar

#66 Lawman. 13 år siden

#65 - nu er jeg ikke sikker på at jeg har kvalifikationerne til at forklare dig hvordan en "arc-reaktor" fungerer, da en sådan jo ikke findes - men jeg kan da gøre et forsøg!

Jf. din tidligere kommentar, så lader det til at du accepterer præmissen om en jerndragt der kan alverdens ting, hvis den bliver drevet af benzin?

Accepterer du også, at andre ting end benzin kan fungere som brændstof? Ok så, for arc-reaktoren er dragtens brændstof/motor, ligesom en atomreaktor er det i en atom-ubåd, og ligesom brændselscellen er det i Terminator 2+3.

I filmen havde de jo allerede en større reaktor, som kunne drive deres forskningsfaciliteter eller lignende - nu har han bare lavet en i miniformat, som fungerer som en meget effektiv motor.
At dragten har jetboots og kan flyve, er vel ikke anderledes end ved et jagerfly.

Mht. at han bygger dragten uden det bliver opdaget er der nok også en logisk forklaring på: Det er jo nok ikke sådan, at han bygger den step-by-step, så den står inde i midten af lokalet og troner som en stor dykkerdragt. Mon ikke han har lavet de forskellige dele, og så sat dem sammen til sidst.
Gravatar

#67 Babo84 13 år siden

Mht det fly tekniske halløj, så køber jeg gerne dragtens kunnen indenfor filmens univers. Mht dragten han bygger under hans ophold, så kan du da ikke bilde mig ind at der er en logisk forklaring. Det er der ikke. Blot konstrueret handlingsforløb der skal gå op.
Gravatar

#68 Lawman. 13 år siden

Ud fra de præmisser filmen opstiller, og ud fra hvad man ser mht. "sigtbarhed" i hulen, så er der da mulighed for at han bygger dragtens enkelte dele, og så stykker dem sammen til sidst, uden det bliver lagt mærke til. Tror heller ikke skurkene har helt styr på hvordan det våben han skal konstruere skal se ud.

Jeg mener ikke det er et plothul.
Gravatar

#69 Babo84 13 år siden

Og når han sammensætter det hele, må der altså ringe nogle klokker at tingene ikke ligner et våben, men en robot. Han kunne måske ligeså godt have bygget Air Force One og skurkene vil stadig intet fatte, fordi de er bare hulemænd :)
Gravatar

#70 lassep 13 år siden

Babo84 (69) skrev:
Og når han sammensætter det hele, må der altså ringe nogle klokker at tingene ikke ligner et våben, men en robot. Han kunne måske ligeså godt have bygget Air Force One og skurkene vil stadig intet fatte, fordi de er bare hulemænd :)

Tony Stark er jo en genial opfinder, det er jo derfor de skal bruge ham.
Hvis de selv vidste hvordan de forskellige komponenter til Jericho skulle laves og sammensættes havde de jo ikke haft brug for Tony Stark. Det er også grunden til at han kan lave en dragt ud fra en masse andre dele, som når de ikke er samlet ikke ligner den første ironman dragt.

Skriv ny kommentar: