Der har i et stykke tid været stille omkring den mulige fortsættelse på “Resident Evil”-franchisen, men nu har Sony Pictures fastlagt en premieredato for det fjerde filmkapitel i den computerspilsbaserede zombiesaga.
Paul W.S. Anderson kunne tidligere på året fortælle, at han var færdig med at skrive en ny film, der bærer titlen “Resident Evil: Afterlife”. Sony har i mellemtiden givet projektet grønt lys og har sat filmen til at ramme amerikanske biografer 17. september 2010.
Det vides endnu ikke, om Anderson også vil stå for instruktionen, eftersom han kun fungerede som instruktør på den første “Resident Evil” fra 2002, mens han var producer og forfatter på de efterfølgende kapitler. Hovedrolleindehaveren Milla Jovovich forventes at vende tilbage i rollen som Alice, der fortsætter kampen mod det onde Umbrella Corporation – denne gang ved deres hovedkvarter i Tokyo.
Tidligere er det blevet rapporteret, at Patrick Tatopoulos, der før har stået for væsendesign på bl.a. “Pitch Black”, “Godzilla” og “I, Robot”, er blevet hyret til at tage sig af creature-effekterne på filmen sammen med Michael Lantieri (“Jurassic Park III”).
#1 Dragon_Claw 15 år siden
#2 PredatorX 15 år siden
#3 Dumpduck 15 år siden
#4 PJP 15 år siden
#5 filmz-Carlsen 15 år siden
Det samme kan man selvfølgelig sige om Transformers, så det er selvfølgelig i sig selv ikke et kvalitetsstempel.
#6 MOVIE1000 15 år siden
#7 Nexiz 15 år siden
#8 Winter999 15 år siden
#9 The Mac 15 år siden
#10 Kiksmann 15 år siden