Ridley Scotts film om Robin Hood-legenden, “Nottingham”, er pga. en række omstændigheder indtil videre blevet udskudt på ubestemt tid af filmselskabet. Det var ellers meningen, at filmen skulle have startet optagelser midt i august og være klar til biograferne til november næste år.

Den lurende skuespillerstrejke er en af årsagerne til, at man har valgt at udsætte produktionen. En anden årsag skulle være, at filmen skal foregå i grønne skovområder, og at man derfor tidligst kan gå i gang til foråret 2009. Den primære grund er dog ifølge Universal, at man ikke er tilfreds med det nuværende manuskript, der er skrevet af makkerparret Ethan Reiff og Cyrus Voris (“Bulletproof Monk) og omskrevet af Brian Helgeland (“Mystic River”, “L.A. Confidential”). Filmselskabet mener ikke, at manuskriptet fuldt ud udnytter den gode historie, der ligger gemt i en genfortælling af legenden.

“Nottingham” er en alternativ beretning om Robin Hood, der skildrer den bueskydende helt i en knap så ædel udgave, mens sheriffen af Nottingham er en nobel og modig lovhåndhæver, der arbejder for en korrupt konge, og som indleder et trekantsdrama med Lady Marion og Robin Hood.

Indtil videre er kun Russell Crowe og Sienna Miller blevet officielt castet i filmen som sheriffen af Nottingham og Lady Marion.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 colocho 16 år siden

Det er vel egentlig en go nyhed..?
I admire its purity. A survivor... unclouded by conscience, remorse, or delusions of morality.
Gravatar

#2 sizanx 16 år siden

Nice billede. Den statue er ikke så stor, var der her i juni :)
Gravatar

#3 mr gaijin 16 år siden

#1 Med mindre de med ordene "udnytter ikke fuldt ud den gode historie" mener, at der ikke er nok mindless actionsekvenser, de let kan markedsføre i trailers. Det er producere, der står bag udtalelsen, og de tænker først og fremmest i profit.

Men ja, der er en teoretisk chance for, at de faktisk tænker på den kunstneriske, fortællemæssige kvalitet.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#4 Benway 16 år siden

Brian Helgeland lader altid til at rage uklar med filmselskaberne. Hans talent som manuskriptforfatter er ellers tydeligt nok.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#5 PredatorX 16 år siden

Synes godt nok en ny Robin Hood film er en kende fesen. Ikke at vi har fået nogle kvalitets film om emnet serveret i meget lang tid... Men af Ridley Scott med Russel Crowe? Nej ellers tak...
thecleansing.net : you call we kill

#6 16 år siden

#5 Enig! Bale skal også holde sig væk.

Skriv ny kommentar: