Som skrevet tidligere på året skal Sam Mendes stå bag den kommende 23. James Bond-film, og det betyder ifølge produceren Neal Moritz, at Mendes er blevet nødt til at droppe den ellers planlagte tegneseriefilmatisering “Preacher”.
Moritz fortæller, at John August (“Big Fish”, “Charlie og chokoladefabrikken”) har færdiggjort et manuskript, der lægger op til, at der skal laves 2-3 film, eftersom det var umuligt at få hele tegneserien kogt ned til en enkelt spillefilm.
“Preacher” fortæller historien om den moralfaste prædikant Jesse Custer, der sammen med sin ekskæreste Tulip og den heftigt drikkende irske vampyr Cassidy tager på en tur for bogstaveligt talt at finde Gud, der har forladt sin plads i himlen, og stille ham til regnskab for de miserable tilstande på Jorden.
Ifølge Moritz har han også talt med John August om muligheden for, at August kan stå bag kameraet på filmen, hvis ikke der findes en anden instruktør. August har tidligere instrueret en enkelt film – “The Nines” fra 2007, som han også skrev.
Under alle omstændigheder håber Neal Moritz på, at optagelserne til “Preacher” kan gå i gang til næste år.
Klik her for at læse flere nyheder om “Preacher”.
#1 filmz-ab 14 år siden
#2 filmz-Bruce 14 år siden
Men samme glæde havde jeg, da jeg så, at Marc Forster instruktøren af The Kite Runner,
Stranger Than Fiction, Finding Neverland og Monster's Ball, skulle stå for opfølgeren til Casino Royale. Ligeså kompetent han var udi højkvalitets dramaer, ligeså Bambi på glatis agtig var han, da han skulle give sig i kast med action genren og totalt fuckede verdens bedste udgangspunkt for en genfødsel af James Bond franchisen op.
Nu står man ved en skillevej, hvor ét eksperiment mere enten kan rette op på fejltagelsen eller sparke Daniel Craig og Bond af helvede til, ihvertfald i en længere periode. Jeg har svært ved at tro, at Mendes skulle være ligeså "uheldig" som Marc Forster. Han har trods alt Forsters fatale skamplet frisk i erindring og det bør nok være et vink med en vognstang til, at næste kapitel SKAL i kassen og overrask gerne med et ordentligt Bond musik nummer!
Personligt havde jeg foretrukket en mand som Len Wiseman bag kameraet.
#3 Nicki52 14 år siden
Hvis det er tilfældet *snork*
#4 BN 14 år siden
Mjah, alt afhænger som bekendt af øjnene der ser, ved jeg godt ... ;-)
Men jeg kommer aldrig til at forstå, hvori den der kæmpe forskel på 'Casino Royale' og 'Quantum of Solace' skulle bestå. Jeg har kun set én eneste forskel: brugen af shaky-cam. Men ellers er tonen i filmen, stemningen, skuespillet, Bond som både mere brutal og mere følsom/menneskelig, Daniel Craig & Co.'s skuespil, den noget barskere vold vekslende med en cool, elegant stemning, o.s.v. da akkurat den samme fra den ene film til den anden film.
Det var herligt forfriskende og anderledes med en Bond-film, der som den første nogensinde fortsætter lige dér hvor den forrige slap.
Med hensyn til det påståede sporskifte i forhold til 'Casino Royale' og det at den tredje Bond-film måske skulle bringe serien tilbage på sporet, rinder en bestemt replik mig i hu:
"I never left."
#5 filmz-Bruce 14 år siden
Casino Royale var filmen, som skulle genstarte Bond. Helt fra begyndelsen med mytologien genskabt sten efter sten, med Bonds indtræden som aktiv 00 agent. Det er i den forbindelse særdeles vigtigt at holde sig for øje, at Casino Royale var den første roman i serien om Bond og netop derfor et signal om, hvad man var i gang med. Rens tavlen. Ny figur. Ny tid. Men med respekt for Ian Flemings univers.
Og den respekt var så absolut tilstede i Martin Campbells endelige værk. Bond karakteren er nytænkt, men indeholdende de grundelementer som Ian Fleming beskrev, men historie og forbryderorganisation er tilpasset. Man føler sig dog som Bond fan absolut på hjemmebane undervejs, når henvisninger og referencer til Bond universet indimellem afsløres. Campbells cinematografi er udsøgt, når det kommer til actionsekvenserne, som er eksekveret hurtigt dog uden at gå på kompromis med publikums overblik. Eksempel er den fantastiske indledningssekvens, med Bonds jagt på en parkour specialist, samt Bonds mand til mand infight på en trappe, hvor det er koreograferet således, at Vesper konstant er i overhængende fare, fordi Bond og afrikaneren hele tiden tumler ned i haserne på hende.
Hvad der er ganske morsomt er, at klippene er hurtige, [url= over 1 sekund i gennemsnitlig varighed[/url], men alligevel er det elegant udført og virker på ingen måde uoverskueligt eller hovedpine inducerende, som det makværk Marc Forster sætter i sving i Quantum of Solace, hvor overblikket må lade livet til fordel for, nej ... til ulempe for helvedespinsler som seer.
Marc Forster røvpuler Bond universet i opfølgeren og lad os blot konstatere at kameraføringen er komplet anderledes og ikke snakke mere om det.
Hollywood Insider skrev: "Marc Forster's art film James Bond leaves audiences and its makers shaken -- and stirred" og Ebert fulgte op med at sige "...the plot was mediocre, characters weak and that Bond lacked his usual personality" og det hører nemlig sammen. Det var IKKE nok for Marc Forster som instruktør, at have fået et fantastisk udgangspunkt for en Bond film. Han ville lave en direkte opfølger, som tidsmæssigt overlappede den første. Fuldstændig ændre den cinematografiske stil og få det hele til at hænge sammen med en ikke udgivet Ian Fleming novelle som ikke var en Bond historie. Jeg har nærmest kun set én mere latterlig organisation og mindre interessant plot i en Bonds film og det var Moonraker. Korrumpere Bolivias regering, tage bøndernes vand og et festfyrværkeri af en Bond afslutning på et forladt hotel i en ørken, hvor der er to lommetyve og en luder. Hold da op! Hvad bliver det næste klimaks mon? At Bond slutter af med at recitere digte i Berlins undergrunds miljø?
Marc Forsters har formentlig haft en lidt bedrevidende økologisk indgang til projektet, som en måske lidt mere succesfuld drama instruktør end forgængerne og derfor med en tro på at kunne genopfinde eller rettere nyudvikle Bond figuren langt mere, end Casino Royale lagde op til. Quantom of Solace fremstår som en brudt mundtlig aftale, som i den grad kører ud af en helt anden tangent, end der var lagt op til.
Det er et makværk af rang og viser med al tydelighed, at man kan være nok så dygtig og respekteret indenfor en mere seriøs genre, men være nok så inkompetent, når det kommer til det underholdningsmæssige ramasjang håndværk.
Der er udover Daniel Craig INTET i Quantom of Solace, som peger på fælles fodslag med Casino Royale!
#6 Lord Beef Jerky 14 år siden
#7 filmz-ab 14 år siden
Forskellen på Quantum og Casino er til at få øje på. Quantum ville ikke være en Bond film, men derimod en Bourne film. Det var næsten som at se Bourne Ultimatum om igen, blot dårligere udført. Man har skåret alt det der kendetegner bond, og så kan man spørge sig selv, hvorfor pokker man ikke bare lavede en selvstændig film? Derudover er personerne bare blevet for flade og intetsigende. Craig er slet ikke den samme personlighed føler man, der både var iskold, men rummede samtidig en plads i hjertet til at føle kærlighed til Vesper. Olga Kurylenko kommer ikke i nærheden af Green, snakker vi om talent og indlevelse i rollen, og virker bare som en påklistret bimbo. Dialogen er også forringet, historien flyder ikke optimalt, og actiondelen var ikke så medrivende igen, men ganske okay underholdning, der lige hæver den op på 3 stjerner. Så der er en del der skal rettes op ifølge mig. Personligt så jeg faktisk helst Martin Cambell tilbage. Wiseman kunne måske også gå an og JJ Abrams bestemt også da, men jeg tror på Mendes.
#8 SevenOfNine 14 år siden
#9 filmz-Sichlau 14 år siden
Jeg er en anelse skeptisk over valget af Sam Mendes, han har virkelig nogle ævner, men om de passer til Bond, er jeg ret meget i tvivl om. Guy Ritchie ville efter min mening være et genialt valg som instruktør, britisk og god med action og charme, det er Sherlock Holmes et godt eksempel på.
#10 filmz-Utyske 14 år siden
Jeg synes at det største problem ved QoS er at den, ligesom Terminator: Salvation, er forglemmelig. Tre minutter efter man har slukket filmen, har man glemt hvad den handler om, fordi den på intet tidspunkt efterlader noget indtryk, bare ligegyldighed.