Som skrevet tidligere på året skal Sam Mendes stå bag den kommende 23. James Bond-film, og det betyder ifølge produceren Neal Moritz, at Mendes er blevet nødt til at droppe den ellers planlagte tegneseriefilmatisering “Preacher”.

Moritz fortæller, at John August (“Big Fish”, “Charlie og chokoladefabrikken”) har færdiggjort et manuskript, der lægger op til, at der skal laves 2-3 film, eftersom det var umuligt at få hele tegneserien kogt ned til en enkelt spillefilm.

“Preacher” fortæller historien om den moralfaste prædikant Jesse Custer, der sammen med sin ekskæreste Tulip og den heftigt drikkende irske vampyr Cassidy tager på en tur for bogstaveligt talt at finde Gud, der har forladt sin plads i himlen, og stille ham til regnskab for de miserable tilstande på Jorden.

Ifølge Moritz har han også talt med John August om muligheden for, at August kan stå bag kameraet på filmen, hvis ikke der findes en anden instruktør. August har tidligere instrueret en enkelt film – “The Nines” fra 2007, som han også skrev.

Under alle omstændigheder håber Neal Moritz på, at optagelserne til “Preacher” kan gå i gang til næste år.

Klik her for at læse flere nyheder om “Preacher”.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#31 Lord Beef Jerky 14 år siden

#30 R-rating of flere film var vist bestemt også idéen til at starte med... ellers er projektet sgu også ligegyldigt. Jeg tror temaet alene ville score en r-rating i USA dog.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: