Det er nu muligt at se de første fire minutter af Werner Herzogs kommende psykologiske thriller “My Son, My Son, What Have Ye Done”, der produceres af David Lynch.

Se det lange klip her.

På rollelisten finder man bl.a. Brad Dourif, Michael Pena, Michael Shannon, Willem Dafoe og Chloe Sevigny.

“My Son, My Son, What Have Ye Done” baseres delvist på den sande historie om en mand fra San Diego, som udspiller et skuespil af Sofokles i sin fantasi og slår sin mor ihjel med et sværd. Filmen, der er lavet på et lille budget og skudt med digitalt kamera, skifter frem og tilbage mellem mordscenen og mandens historie.

Se også: Werner Herzog-skuespilleren Bruno S. er død.

Herzog blev sidste år Oscarnomineret for bedste dokumentarfilm for “Encounters at the End of the World”, og den alsidige instruktør var senest aktuel med krimidramaet “Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans”, der udkom på dvd herhjemme tidligere på måneden.

“My Son, My Son, What Have Ye Done?” har kun haft biografpremiere i få lande, og den udkommer på udenlandsk dvd i næste måned. Hvornår den udkommer på dansk dvd – hvis det overhovedet sker – vides endnu ikke.

Læs Filmz’ dvd-anmeldelse af “Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans”.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 UberGimp 14 år siden

Det dufter herligt af Lynch!
Gravatar

#2 McPeter 14 år siden

Er ret vildt med både Herzog, Brad Dourif og Willem Dafoe - og efter Revolutionary Road har jeg bestemt også forventninger til Michael Shannon, hvor han jo var genial.

Kunne sagtens blive interessant. :-)
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#3 Yoda 14 år siden

Jamen, den ser jo spændende ud ... og super titel.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#4 Frederik Uhrbrand 14 år siden

Jeg så den på CPH PIX i år, og selvom den var udemærket, blev jeg dog en smule skuffet. Den svinger meget i kvalitet, i hvert fald mht. skuespillet. Nogle gange er det superbt og andre gange er det virkelig dårligt. Måske er det meningen, men det fungerer bare ikke...
Gravatar

#5 Guido 14 år siden

YES! Det ser helt rigtigt ud. "Razzle Dazzle"! Når man parrer Lynch med Herzog, så kan man kun få en anderledes smagende kaffe - mums! Hvis den ikke kommer på dvd i landet, så må man vel bare bestille den fra udlandet.
Let's get down to brass tacks. How much for the ape?
Gravatar

#6 Benway 14 år siden

Har hørt gode ting om filmen og særlig om Michael Shannons præstation, så jeg ser meget frem til den.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."

Skriv ny kommentar: