20th Century Fox har lanceret en officiel hjemmeside for deres kommende sci-fi-actionfilm “Rise of the Planet of the Apes”, der plejede at gå under den mere simple titel “Rise of the Apes”.

Det er sparsomt med indhold på hjemmesiden, der dog giver os det første kig på de genetisk forbedrede aber, som med tiden ender med at overtage jorden. Der er dog tale om et ultra kort klip på blot fire sekunder.

Se aben inde på siden.

“Rise of the Planet of the Apes” omhandler videnskabsmanden Will Rodman, der i nutidens San Francisco forsøger at kurere Alzheimers, som har ramt hans far. Han arbejder med aber for at skabe en godartet virus, der kan trænge ind i hjernevævet og genskabe funktionaliteten. Efter Rodmans forskning bliver lukket ned, sidder han tilbage med kun én chimpanse – den intelligente Caesar, hvis intelligens bliver nøglen til primaternes oprør mod menneskeheden.

James Franco har hovedrollen som Rodman. Derudover medvirker også John Lithgow som Rodmans far og Andy Serkis som chimpansen Caesar.

Der bliver abegilde i de danske biografer, når filmen rammer lærrederne senere på året.

Se også: Se James Franco i det første billede fra “Rise of the Apes”.



Vis kommentarer (29)
Gravatar

#1 Corgan 13 år siden

Wow! Imponerende arbejde af Weta.
Gravatar

#2 Movie Daddy 13 år siden

Wow .............................. Glæder mig allerede ;o)
Gravatar

#3 HelmerJ 13 år siden

Den ser ud til at være klogere end mig
The ships hung in the air in precisely the same manner that bricks don't -Douglas Adams
Gravatar

#4 Moog 13 år siden

Det var godt nok skræmmende... jeg er klar :)

Gravatar

#5 Patriarch 13 år siden

Corgan (1) skrev:
Wow! Imponerende arbejde af Weta.


Er det ren CGI? Vildt nok...
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#6 Jb-film 13 år siden

Det er et meget kort klip!

Den er vist ikke tro mod den originale film, selvom idéen er spændende.

Hvis det er meningen, at den skal være en del af en sammenhængende serie, så forstår jeg ikke lige pointen. - Den tidligere genindspilning var rimelig god.

Jeg er p.t. ved at gense den originale filmserie på DVD - jeg mangler den sidste.
- De to første hænger på en måde sammen.
Selvom der er gentagelser, så holder den første fra 1967 stadig. - De sidste tre er nok præget af at være billigt produceret.

Hvis Abernes planet skal have en betydning i dag, så handler det vel om ikke bare en genindspilning uden at være lidt tro mod de originale, for ellers vil den film bare være en blandt mange genindspilninger.

Den originale filmserie havde også nogle eftertanker, som vel er uden betydning for det moderne filmpublikum i dag?

Selvom det nok er tvivlsomt om et bokssæt på Blu-ray vil sælge noget videre, så vil de to første originale film sikkert se fint ud på Blu-ray.
Gravatar

#7 Corgan 13 år siden

Patriarch (5) skrev:
Er det ren CGI? Vildt nok...


Yup. Det er ren CG. Her er nogle billeder fra nogle optagelser til filmen, hvor man kan se hvordan Andy Serkis ser ud uden CG: Link1. Link 2.
Gravatar

#8 Viking Wizard 13 år siden

Det er sgu sjovt, at Andy Serkis sådan er blevet "the-go-to-guy", når det kommer til denne slags roller. Han gør det godt, men det må da være lidt ærgerligt...
Gravatar

#9 Patriarch 13 år siden

Så ham spille Einstein her forleden. Det gjorde han også ganske godt.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#10 Highland Park 13 år siden

Corgan (7) skrev:
Yup. Det er ren CG. Her er nogle billeder fra nogle optagelser til filmen, hvor man kan se hvordan Andy Serkis ser ud uden CG: Link1.
Hold op hvor ser det skidt ud. De kigger jo slet ikke på ham!
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: