Fra 9. til 16. september afvikles første udgave af den nye børne- og ungdomsfilmfestival Shhh! i CinemaxX, Grand Teatret, Husets Biograf, Park Bio og Vanløse Bio.

Programmet er målrettet det unge biografpublikum – fra 4 til 19 år – men der vises også film, der kan nydes af et voksenpublikum.

Lokomotivet i det nærværende program er forpremierer på nogle af efterårets helt store film – fra “Ratatouille” til Martin Schmidts “Guldhornene”. Åbningsnummeret, “Kiki – den lille heks”, er også en efterårspremiere, instrueret af Hayao Miyazaki.

Fra den anden side af dammen er der hentet nogle af Walt Disneys mest løsslupne film, heriblandt Danmarkspremieren på den uafsluttede “Destino” fra 1946, der var lavet i samarbejde med surrealisten Salvador Dali.

Shhh! er arrangeret med støtte fra Det Danske Filminstitut, Nordisk Film & TV Fond og Københavns Kommune, ligesom en række af filmbranchens organisationer støtter op om initiativet. Dagbladet Politiken er hovedsponsor.

Programavisen er på gaden 31. august, og programmet kan også hentes på www.shhh.nu.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 filmz-Bruce 17 år siden

Fabelagtigt initiativ!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#2 MTK 17 år siden

Hmm, gad godt se Destino på det store lærred.
Gravatar

#3 mar16 17 år siden

shhh!... det lørdag
Gravatar

#4 Riqon 17 år siden

Hvad hedder festivalen? Shhh! Rolig nu, jeg spørger jo bare, hvad den hedder? Det er jo også det, jeg siger! Hvad? Shhh! Hvorfor? Hvorfor hvad? Hvorfor skal jeg tie stille? Hvad mener du? Bare fortæl mig, hvad den hedder, okay? Shhh! Shit! Nej, shhh! Hva? ...
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 mr gaijin 17 år siden

Godt at se en stor festival, der tager børnene seriøst og giver dem kvalitetsfilm. Gid jeg havde en møgunge at slæbe med ind til en opdragelse i gode film.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: