Shia LaBeouf har udviklet en mærkværdig – men samtidig dejligt befriende – vane med at rakke ned på de film, han har medvirket i, og som har været mega-blockbusters. For nylig udtalte han om “Transformers: De faldnes hævn”, at han “hadede den”, og nu er turen så kommet til manden med hatten.
LaBeouf, der for tiden er i Cannes for at promovere “Wall Street: Money Never Sleeps”, giver til Los Angeles Times således “Indiana Jones og krystalkraniet” et par kærlige ord med på vejen.
”Jeg føler, at jeg svigtede noget, som folk elskede og værnede om,” siger LaBeouf, som ikke mener, at hans rolle som actionhelt var overbevisende i filmen. Bl.a. fremhæver han den famøse “Tarzan”-scene:
“Når man svinger som en abe osv., kan man skyde skylden på manuskriptforfatteren og på Steven Spielberg. Men skuespillerens job er få det til at fungere, og det kunne jeg ikke. Så det er min skyld. Ganske enkelt.”
LaBeouf var dog ikke den eneste, der var utilfreds med filmen. Skuespilleren fortæller, at han og Harrison Ford havde flere diskussioner om filmen. ”Han var heller ikke glad for den,” siger LaBeouf om Ford. ”Filmen kunne være blevet opdateret. Der var en grund til, at den ikke blev universelt accepteret.”
”Vi skal være i stand til at tilfredsstille publikums appetit… Jeg tror, vi bare misforstod, hvad det var, vi forsøgte at tilfredsstille,” siger LaBeouf, der samtidig forventer, at han vil høre fra Spielberg efter sine udtalelser.
Se også: Harrison Ford om “Indiana Jones 5”: Det bliver ikke i en rullestol.
#51 natterjack 14 år siden
#52 filmz-Bruce 14 år siden
#53 Nicki52 14 år siden
#54 Åkepool 14 år siden
Ja velkommen tilbage. Lad der ikke gå så længe til næste gang, elsker din meget ligefremme stil :)
#55 MOVIE1000 14 år siden
#56 Nicki52 14 år siden
Ja, men det er jo modigt at han tør at indrømme når han ved, at Spielberg måske bliver sur og ikke tager ham med i den næste.
#57 MOVIE1000 14 år siden
#58 Nicki52 14 år siden
Det feje svin..... !!!!!!
#59 natterjack 14 år siden
#60 MOVIE1000 14 år siden