Efter “The Amazing Spider-Man” med succes genstartede Spider-Man-franchisen for Sony Pictures, er arbejdet på efterfølgeren blevet sat i fuld sving – og nu slutter et stort navn sig til rollelisten.

Se også: Webb instruerer også “The Amazing Spider-Man 2″.

Der er tale om “Django Unchained”-stjernen Jamie Foxx, som kommer til at spille filmens skurk. Mens Sony ikke vil bekræfte, hvilken skurk der er tale om, så peger adskillige kilder – og et tweet fra Foxx selv – på, at der er tale om skurken Electro.

Electro dukkede første gang op i 1964 og er i tegneseriesammenhæng egentlig hvid. Hans race har dog ikke det store at gøre med karakteren, der var en elektriker, før han i færd med at reparere en højspændingsledning kom ud for et uheld, da et lyn slog ned og derved skabte en genmanipulation, som gav ham elektriske kræfter.

Foruden Foxx sluttede Shailene Woodley sig også for nylig til filmen i rollen som Mary Jane Watson. Derudover vender Andrew Garfield og Emma Stone tilbage, mens Marc Webb atter vil være at finde bag kameraet, når “The Amazing Spider-Man 2” rammer biograferne 2. maj 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (76)
Gravatar

#61 Collateral 12 år siden

BN (60) skrev:
Jo, det er jer velundt. Men I er vel ikke sarte overfor kritik af eller omkring jeres favoritfilm og de dermed forbundne valg?


Næ, men du kritikker jo ikke filmen, bare en idé til kommende film. Hehe.

BN (60) skrev:
"Undersøgt"? Mener du ikke "læst" og/eller "set"? ... Som barn og ung læste jeg masser af superhelte-tegneserier, bl.a. Spider-Man. Og der var ikke nogen af dem der fængede mig. Som ung og lidt ældre har jeg set masser af superhelte-film (altså udover Batman og Spider-Man), og der er ikke nogen af dem der siger mig det store. (X-Men er dog okay.) Så hvad det helt præcist er jeg ikke har undersøgt i dybden, ved jeg ikke.


Se det havde jeg jo ikke fået indtryk af i tidligere diskussioner. Men vi har diskuteret de enkelte ting, så det er lige meget :)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#62 Ispep 12 år siden

Jeg er squ ret imponeret, hvor meget du ved om alting BN, når du hverken har læst tegneserier eller har særlig meget interesse indenfor superhelte (pånær et par undtagelser). Du er hermed vores allesammens leksikon :D

Nåh.. Jeg skal jo se den nye SpiderMan engang næste uge, sikkert på tirsdag, så jeg er spændt på hvordan den er.
Gravatar

#63 Collateral 12 år siden

Ispep (62) skrev:
Nåh.. Jeg skal jo se den nye SpiderMan engang næste uge, sikkert på tirsdag, så jeg er spændt på hvordan den er.


Den er god! End of discussion ;)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#64 Ispep 12 år siden

#63

Jeg tror skam også, at den er ganske vellykket.
Gravatar

#65 Hive 12 år siden

Jeg er enig i at det ikke altid bør være de samme skurke man ser i superheltefilm. Jeg er f.eks. ret træt af at Magneto, som jeg ellers synes er en fremragende skurk, absolut SKAL være med i samtlige X-Men film... de har så mange andre spændende skurke at byde på. Det samme gælder Dr. Doom for Fantastic Four og Loki for Thor. Ryst posen lidt, tak.

...men omvendt behøver skurkene altså ikke at dø hver gang, heller. Det må være nok at smide dem i fængsel eller lignende, så de evt. KAN dukke op senere... men ikke nødvendigvis behøver at gøre det.
Gravatar

#66 BN 12 år siden

Ispep (62) skrev:
BN, når du hverken har læst tegneserier


Hvad har jeg ikke?
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#67 Hr. Nielsen 12 år siden

BN (58) skrev:
Det kunne også være fordi, at jeg jo nød Spider-Man-trilogien meget og derfor har en mening om, hvad der fik den til at fungere så godt, hvilket igen fører til, at jeg har en mening om, hvad der får filmatiseringer af lige netop SPIDER-MAN til at fungere ...
Jo jo, men min undren gik nu mere på, at du ikke mente man burde genbruge diverse skurke, når nu du alligevel hverken har interesse i eller tænkt dig at se filmene?

BN (60) skrev:
Som barn og ung læste jeg masser af superhelte-tegneserier, bl.a. Spider-Man. Og der var ikke nogen af dem der fængede mig.
Masser ligefrem? Du har vist et ret løst forhold til ordret masser:) I øvrigt, hvorfor har du brugt tid på at læse massere, når de intet sagde dig (tog det dig laaaaaang tid at finde ud af det;)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#68 BN 12 år siden

Thomas E. Nielsen (67) skrev:
Jo jo, men min undren gik nu mere på, at du ikke mente man burde genbruge diverse skurke, når nu du alligevel hverken har interesse i eller tænkt dig at se filmene?


Jeg har ikke en holdning, der hedder: 'Jeg håber, ikke de genbruger de samme skurke i det nye Spider-Man-reboot.' ... For jeg er såmænd ligeglad med hvad de vælger at gøre. Nej, jeg har bare en mening, der hedder: 'Jeg synes, det grundlæggende eller generelt er kedeligt at kigge på de samme skurke fra film til film.'

Thomas E. Nielsen (67) skrev:
Masser ligefrem? Du har vist et ret løst forhold til ordret masser:) I øvrigt, hvorfor har du brugt tid på at læse massere, når de intet sagde dig (tog det dig laaaaaang tid at finde ud af det;) [/quote]

Jeg udtrykte mig nok lidt klodset. Sagen er, at jeg læste masser af tegneserier som barn og teenager, men efterhånden som jeg blev ældre fængede de fleste af disse mig ikke længere.

Men bortset fra det balancerer du godt nok på kanten med din bemærkning om, at jeg skulle have "et løst forhold til ordet masser" ... Jeg lyver altså ikke, hr. Nielsen!

Da jeg var barn eller en stor knægt, læste jeg alle de tegneserier, jeg kunne komme i nærheden af. Min storebror og nogle andre børn i familien, samt andre børn igen, som vi af og til var på besøg hos, havde bunker og atter bunker at tegneseriehæfter liggende, deriblandt Spider-Man, Hulk, Superman, The Flash, Batman, Løjtnant Blueberry, Jonah Hex, Buddy Longway, Battler Britton, Sølvpil (dem købte jeg selv hver eneste udgave!), Tarzan, Korak - Tarzans søn, The Phantom, Prins Valiant, Modesty Blaise og mange flere.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#69 Hr. Nielsen 12 år siden

BN (68) skrev:
Jeg har ikke en holdning, der hedder: 'Jeg håber, ikke de genbruger de samme skurke i det nye Spider-Man-reboot.'
Fair nok, så har jeg blot misforstået dine intentioner med disse kommentarer:)

BN (68) skrev:
Jeg lyver altså ikke, hr. Nielsen!
Den slags ville jeg hverken beskylde eller mistænke dig for BN! Jeg tænkte mere i retning af, at du måske satte tingene rigeligt på spidsen. Men nu sagde du det jo selv, at det blot var lidt klodset udtrykt og så er den bøf jo gennemstegt tænker jeg.

I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#70 Ispep 12 år siden

Thomas E. Nielsen (69) skrev:
bøf jo gennemstegt tænker jeg


Jep.. Den skal jeg have om lige præcis 20 min :D

Skriv ny kommentar: