Sony Pictures annoncerer endnu ukendt SUMC-film med premiere kort tid efter “Spider-Man 3”.
Den 8. oktober i 2021 er der premiere på en endnu hemmelig film fra Sonys nye Marvel-univers.
Sonys SUMC (Sony’s Universe of Marvel Characters) begyndte i 2018 med “Venom” og senere i år med først “Morbius” og siden “Venom 2”.
Nu annoncerer Sony en ny Marvel-film med premiere i 2021, men den er endnu titelløs. Det kan hænge sammen med “Spider-Man 3”, der ganske vist hører til i MCU og produceres af Marvel Studios.
Men i forbindelse med den nye “Spider-Man”-aftale imellem Sony og Marvel så er det nu tilladt for Sony at referere til Spider-Man og begivenhederne i MCU – et såkaldt ‘shared detailed universe’ imellem SUMC og MCU.
Derfor kan 2021-filmen meget vel referere direkte til “Spider-Man 3”, der får premiere tre måneder tidligere. Her forventes det, at Kraven the Hunter køres i stilling som skurk på jagt efter Spider-Man.
Netop Kraven er en central figur hos skurkeholdet Sinister Six, som Sony i årevis har ønsket at bruge i en film. Nu er det endelig muligt, men Sony kan – selv hvis de ville – endnu ikke offentliggøre det, fordi Marvel endnu ikke har afsløret noget om “Spider-Man 3”.
Sinister Six-medlemmet Vulture var således skurk i “Spider-Man: Homecoming” og blev teaset som del af SUMC-filmen “Morbius” – se traileren her.
I sidste års “Spider-Man: Far From Home” blev Mysterio og en udgave af Sandman introduceret – også medlemmer af Sinister Six.
Det samme er Kraven the Hunter, der efter en eventuel introduktion i “Spider-Man 3” ville kunne fortsætte direkte ind i en “Sinister Six”-film for Sony, som råder over rettighederne til disse karakterer på trods af låneaftalen med Marvel.
Læs også ‘Marvel optager “Spider-Man 3” på uventet location – kan tease favoritskurk‘.
“Spider-Man 3” får premiere d. 16. juli i 2021.
#1 Hive 4 år siden
#2 CaGoDa 4 år siden
#3 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
#4 Skak2000 4 år siden