Lige siden Quentin Tarantino udsendte sit todelte voldsepos “Kill Bill” på dvd, har der huseret forlydener om, at instruktøren på et tidspunkt ville udgive filmene, som de oprindeligt var tiltænkt – som én lang film. Nu lader Tarantino endelig til at leve op til sit løfte og vil udsende det samlede forlængede cut på Blu-ray.
“Kill Bill: The Whole Bloody Affair”, som projektet hedder, vil byde på begge “Kill Bill”-film klippet sammen som én lang film – og vil desuden inkludere en udvidet version af O’Ren Ishiis anime-sekvens.
”Når jeg er færdig med [‘Inglourious Basterds’], kan jeg endelig færdiggøre ‘Kill Bill: The Whole Bloody Affair,' udtaler Tarantino.
Filmskaberen kan desuden uddybe om tilføjelser til filmen:
”Vi har faktisk lavet et helt nyt segment til anime-sekvensen, som det sidste [vi har tilføjet]. Jeg skrev oprindeligt et meget længere manuskript til anime-scenen i O’Rens hævnkapitel. Kan I huske den langhårede fyr, der dræber hendes far? Hvad skete der lige med den gut? Tja, jeg skrev det, og det var det største og mest detaljerede, jeg skrev – at hun får ramt på ham.”
Tarantino fortæller, at dette materiale ikke var en separat historie, men noget, han oprindeligt havde tiltænkt som en del af filmen – i hvert fald indtil de sideløbende historier tog over.
”Dette var, da jeg troede, at ‘Kill Bill’ ville blive én film,” beretter filmskaberen. ”Så jeg tænkte, at en 20 minutter lang anime-sekvens nok ikke ville være det klogeste træk.”
Tarantino havde hele sekvensen skrevet scene for scene, og nu har anime-produktionsselskabet Production IG, som står bag animationen i filmen, haft travlt med at føre hele instruktørens blodige vision ud i livet.
”Production IG er lige blevet færdig med det, og jeg mangler bare at arbejde lidt med dem og se det igennem – og det gør jeg, så snart min igangværende film officielt er bag mig,” udtaler Tarantino.
“The Whole Bloody Affair” vil formentlig også kunne byde på den blodigere udgave af den sort/hvid-kampsekvens fra “Kill Bill: Vol. 1”, der tidligere kun har været tilgængelig i farver på det japanske marked, hvor segmentet også bød på mere grafisk indhold.
#41 Åkepool 15 år siden
Og jeg skal også ha' "Kill Bill - Hele pisset" på BD.
#42 Thomsen 15 år siden
"Håndlangerne" er basalt en genindspilning af sidste akt Ringo Lams "City on Fire" tilsat referencer (hyldester om du vil) fra amerikansk kriminalfilm. Fx er farvekoderne taget fra "The Taking of Pelham 1 2 3".
"Pulp Fiction" er én lang hyldest/ reference til amerikansk hårdkogt kriminallitteratur, film noir og (især) italienske kriminalfilm fra 1970'erne. Det sort/ hvide makkerpar af lejemordere er fx taget fra en af Fernando di Leos poliziesco, og dansescenen er inspireret af Godards "Bande a part".
"Jackie Brown" refererer løbende til 1970'ernes blaxploitation-film
"Kill Bill" er et opkog af spaghettiwesterns, kinesiske kungfu-film og japanske samurai-film. En lang række scener er taget direkte fra nogle af QT's yndlingsfilm.
Osv. osv.
Du må meget undskylde, men hvis du helt seriøst mener, at hans film (som helhed) ikke er "hyldester til gamle kult/B-film", og at det prædikat kun gælder for "Kill Bill", så er det vist *dig*, der ikke har din "film kultur på plads", som du så nydeligt skrev.
#43 Thomsen 15 år siden
Det er en god pointe. Jeg er dog ikke helt enig. Jeg mener netop, at QT bryder med de eksisterende/ dominerende konventioner gennem sin leg med fortællestrukturen. Hans brug af intertekstuelle referencer kan også ses som postmoderne element, fordi det er fremmedgørende, det gør opmærksom på filmen som konstruktion og hiver tilskueren ud af fortællingen, fremfor (som den konventionelle film) at styrke indlevelsen.
#44 Thomsen 15 år siden
Det gjorde jeg sådan set heller ikke - selvom jeg da i højeste grad vil mene, at QT er popkultur i ordets betydning.
Jeg skrev, at hans film var "en slags greatest hits af popkulturelle elementer", for det er jo popkulturen han konstant refererer til - uanset om det drejer sig om en diskussion af en Madonna-sang eller en sværdkamp, der er løftet fra "Lady Snowblood".
#45 rubberdub 15 år siden
Fedt vist jeg ikke :)
(Det er sgu vildt nok at du ved så meget om film du ikke bryder dig videre om...)
#46 rubberdub 15 år siden
Mener på ingen måde at du kan sammenline Pulp eller Dogs referencer med Kill Bill. De har jo på ingen måde lige så mange, i de to andre har han jo bare tage temaer og elementer han godt kan lide. I Kill Bill referer han direkte til alt mulig shit.
Silly rabbit trix are for kids.
#47 sluppermand 15 år siden
Ja, tænk at nogle sætter sig ind i tingene før de udtaler sig. Det er da for langt ude.
#48 rubberdub 15 år siden
Den udtagelse vil du hvorhen med? Har du noget andet kontruktivt at bidrage med Johnsson?
#49 filmz-Brumle-bi 15 år siden
Jeg er fuldstændig enig i at et flertal af QT´s produktioner er af post-moderne karakter. Der hvor jeg tilgengæld står af er når du (Thomsen) mener at "intertekstuelle referencer, netop er et kendetegn for postmodernistisk film".
senere skriver du (Thomsen) at:
"Hans brug af intertekstuelle referencer kan også ses som postmoderne element, fordi det er fremmedgørende, det gør opmærksom på filmen som konstruktion og hiver tilskueren ud af fortællingen, fremfor (som den konventionelle film) at styrke indlevelsen"
(Thomsen).
Hvis intertekstuelle referencer er gængse for den postmoderne film, så må postmoderne elementer nærmest være omni-potente (eg. Shakespeares referencer til Vergil, 1984´s refeferencer til metropolis...) Intertekstualitet benyttes her ikke til at fremmedgøre, men mere for at orientere publikum; "Hvilke motiver er på spil?" "Hvad kan jeg forvente rent tematisk?" Når QT gør brug af intertekstuelle referencer, er jeg helt enig med Rubber-dub i at det bør anses, som en hyldest til spaghetti-westerns/asiatiske Hack´n Slash eller hvad det nu måtte være.. Intertekstualiteten bevirker at vi som seere, oplever noget genkendende, som er til tilført noget nyt (QT´s egen istruktion), således føler vi os allerede trygge ved filmens start da vi ved hvad vi kan forvente, og vi kan blot læne os tilbage og nyde den hævn-gerrige-catharsis-rutschebane som Kill-bill er... Jeg føler mig ikke fremmedgjort når jeg ser kill-bill! istedet er jeg super underholdt hele vejen igennem!.. Måske skulle du Thomsen sætte dig ind i de begreber du kaster om dig med?".. Dermed ikke sagt at intertekstuelle absolut ikke har noget med det post-moderne at gøre!.. Jeg mener bare ikke at det er kendetegnende, som du skriver!
#50 mr gaijin 15 år siden
Enig. Han er den filmiske ækvivalens til en DJ. Han er også en umådeligt dygtig DJ, der ikke bare serverer os de gamle slagere, men forstår at sætte dem i ny kontekst. Han forstår sproget i b-film, og han forstår at bruge det.
Men der er ikke meget udvikling i hans kunst. Han er mere en samler, der viser frem fra sit katalog, end en kunstnerisk sjæl, der kreerer nye sandheder, virkeligheder eller visioner via sit medie.
Jeg nyder hans film (også Deathproof, så er vi vist 6-7 stykker trods alt), men jeg nyder dem på samme måde, som jeg nyder et filmmuseum med gamle props, sets og plakater.