Robert Pattinson afslører nu en enorm action-scene i “Tenet” optaget i danske Rødbyhavn.
I september kunne Filmz afsløre, at Christopher Nolan indspillede scener til sin hidtil dyreste film på Lolland – læs om det her.
Optagelserne til “Tenet” fandt sted ud for Rødbyhavn ved havvindmølleparken Rødsand 2. Scenen har indtil nu været hemmelig, men nu afslører Pattinson, at der er tale om en stor action-scene:
”I hvert land var der en enorm action-scene, der ville være klimaks i en normal film. I hvert eneste land,” siger Robert Pattinson til GQ.
Foruden optagelserne i Danmark blev der også indspillet scener i Estland, Indien, Italien, Norge, Storbritannien og USA – hvor der altså også er mindst én enorm action-scene.
Pattinson fortæller videre, at der var tale om et enormt crew på 250-500 personer. Filmz kunne afsløre, at det mandskabet var indlogeret på Lalandia – læs om det her.
Det store crew fløj fra land til land. “Tenet”-holdet kom således til Danmark direkte fra Norge, og fra Danmark fløj de videre til Indien – se billederne fra flyet her.
Læs også ‘“Tenet”-rapport: Handler om 3. verdenskrig‘.
“Tenet” får premiere den 16. juli i Danmark.
#1 BlackJesus 4 år siden
#2 BlackJesus 4 år siden