Der har længe været spekulationer omkring hvem Spider-Mans nye nemesis skal være i den kommende tredje film, og efter at Thomas Hayden Church er blevet castet i skurkerollen har rygterne omkring potentielle skurkekarakterer taget til.
Kilder hos Sony Pictures kan nu meddele, at Church har fået rollen som Sandman, og der skulle efter sigende være masser af conceptual art med netop Sandman ved produktionen af “Spider-Man 3”.
Skurken Sandman, hvis rigtige navn er William Baker, har fået sine evner til at forvandle sig til sandagtig substans, der kan hærdes og formes efter hans vilje, efter at han blev udsat for et radioaktivt udslip ved stranden.
Dette passer også godt til Sam Raimis tidligere udtalelser om, at skurken skal kunne forsyne filmen med fantastiske visuelle effekter og samtidig skabe en virkelig udfordring til Spider-Man og hans unikke kræfter.
Dog er endnu intet blevet bekræftet fra Sonys side, og der huserer stadig rygter omkring at hovedmodstanderen måske kunne være Venom.
#41 filmz-Kadann 19 år siden
Og så hedder han iøvrigt ikke kassy, men Cletus Kasady.
#42 kill the bills 19 år siden
#43 filmz-cluas 19 år siden
#44 Popeye 19 år siden
#45 kill the bills 19 år siden