Der er mange måneder til. Alligevel begynder Oscar-kampen så småt. De amerikanske eksperter og bookmakers er begyndt at gætte på, hvem der løber med de vigtigste priser. Hos mændene er Michael Fassbender lige nu favoritten, men Leonardo DiCaprio haler ind.

Se også: Chris Rock skal være Oscar-vært i 2016

Således fik du odds 2,3 på Michael Fassbender som Oscar-vinder for sin titelrolle i Danny Boyles “Steve Jobs” i onsdags. Men i dag er det steget til 2,6 for skuespilleren, der i 2014 var nomineret for sin birolle i “12 Years a Slave”.

Det er Hollywood-veteranen Leonardo DiCaprio, der, ifølge bookmakerne, er nærmeste konkurrent til Fassbender. DiCaprio har til trods for fire tidligere nomineringer (“What’s Eating Gilbert Grape”, “The Aviator”, “Blood Diamond” og “The Wolf of Wall Street”) aldrig vundet en Oscar.

Han er i samme periode for Fassbenders odds-stigning gået fra odds 4 til nu et odds på 3,5 for sin hovedrolle i “The Revenant”. Meget kan imidlertid nå at ændre sig frem til uddelingen næste år.

Den 88. af Oscar-uddelingen finder sted i Hollywood d. 28 februar.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: