Michael Bays “Transformers: De faldnes hævn” blev den store vinder, da Razzie-priserne for årets værste filmpræstationer blev uddelt.

Filmen vandt for årets værste film, instruktør og manuskript.

Sandra Bullock vandt for værste skuespillerinde for filmen “All About Steve” og for værste filmpar overfor Bradley Cooper i samme film. Bullock kan derved blive den første skuespiller i Razzies historie, som vinder en Razzie og Oscar samme år. Hun er Oscar-nomineret for dramaet “The Blind Side”.

Ligesom Halle Berry i 2005 var Bullock mødt op for at modtage sin Razzie, og hun havde i den anledning medbragt en vogn fyldt med hundredvis af “All About Steve”-dvd’er, som hun delte ud til publikum.

Værste remake eller fortsættelse gik til “Land of the Lost”, som ifølge Razzie-komiteen havde betydet et tab på op til 100 mio. for filmens producere.

I anledning af slutningen på årtiet blev John Travoltas “Battlefield Earth” kåret som årtiets værste film, mens Eddie Murphy fik den tvivlsomme ære af at modtage prisen som årtiets værste skuespiller for film som “Pluto Nash”, “Imagine That”, “Meet Dave” og “Norbit”.

Årtiets værste skuespillerinde blev Paris Hilton, der har medvirket i bl.a. “The Hottie and the Nottie” og “Vokskabinettet”.

En liste over alle Razzie-vinderne kan ses på razzies.com.

Se også: Mike Myers, Paris Hilton og Indiana Jones vinder Razzies
.



Vis kommentarer (37)
Gravatar

#31 wimmie 14 år siden

Haha, jeg er ikke flov over at sige det igen, men jeg elsker altså Sandra Bullock :D (altså på et ganske non-lesbisk heteroseksuelt plan...ahem... )
Hun er så sjov og naturlig - og med en dejlig bunke selvironi. Hvis hun vinder oscaren også ser jeg frem til hendes tale.
Godt nok har jeg sat mine penge på Gaborey Sidibe da jeg trænger til at blive lidt overrasket, men jeg ville ikke have noget imod at Sandra Bullock vandt (nu har jeg godt nok ikke set "The Blind Side") alene pga. hendes oscar-tale :D
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#32 filmz-ab 14 år siden

#28

Penge er vel underordnet. D9 var nu også en bedre film, men ikke pga. færre penge. Jo flere du har dem, jo mindre må du i Hollywood. Sådan forholder det sig ofte. Transformers har ikke desto mindre tjent kassen, så i og for sig er det økonomiske mål nået. Målet retfærdiggør midlet, tænker Bay og producerne sikkert.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#33 filmz-Bruce 14 år siden

wimmie (31) skrev:
(altså på et ganske non-lesbisk heteroseksuelt plan...ahem... )


Øv :(
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#34 MMB 14 år siden

wimmie (31) skrev:

Godt nok har jeg sat mine penge på Gaborey Sidibe da jeg trænger til at blive lidt overrasket, men jeg ville ikke have noget imod at Sandra Bullock vandt (nu har jeg godt nok ikke set "The Blind Side") alene pga. hendes oscar-tale :D


Hvis du elsker Sandra Bullock, vil du helt sikkert også elske hendes præstation i The Blind Side. Hun løfter virkelig den film en karakter eller to op for mig!
Gravatar

#35 Kviesgaard 14 år siden

#32

Hvis ambitionen kun er at tjene penge, ja så har Transformers: De faldnes hævn jo opfyldt målet til fulde (jeg antager at District 9 også har klaret sig ret godt i den sammenhæng, men nok ikke i samme liga som TF 2).

Jeg synes dog rent personligt at det er et ret fattigt mål at sætte sig kun at tjene penge. Jeg vil skam da gerne også selv være glad for, hvis jeg var i stand til at skovle penge ind, men der må også gerne være noget af værdi i det skabte, ud over det økonomiske, som man kunne se tilbage på med en vis stolthed, og som vandt anerkendelse blandt tilskuerne.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#36 Dr.Mufasa 14 år siden

Nu har jeg ikke lige læst alle indlæg herinde.... Men jeg kan da slet ikke forstå det nogen af jer siger... Sys Transformers var mega fed en af de bedre film længe sys jeg da helt sikkert.

Men ja vi har jo hver vores smag men gad vide om der sidder et panel og stemmer på de film eller om der bare sidder 2 og vælger dem for hvis de så lige har samme filmsmag ja så giver det jo lidt sig selv skulle man tro.

Nå men det skal jeg da ikke kunne sige jeg sys ihvert fald bare at filmen var god.

Men ja de sidste film med Eddie Murphy var da godt nok noget ringe da det vil jeg helt klart give dem ret i.
Gravatar

#37 wimmie 14 år siden

Foeller (34) skrev:
[quote=wimmie (31)]


Hvis du elsker Sandra Bullock, vil du helt sikkert også elske hendes præstation i The Blind Side. Hun løfter virkelig den film en karakter eller to op for mig!


Cool, glæder mig til at se den :)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”

Skriv ny kommentar: