Wes Anderson, der senest var biografaktuel med “Moonrise Kingdom” i 2012, har en ny film på trapperne. “The Grand Budapest Hotel”, som er titlen på instruktørens kommende film, er netop blevet ledsaget af tre nye klip.
“The Grand Budapest Hotel” omhandler den excentriske hoteldirektør Gustave H., spillet af Ralph Fiennes, som udvikler et venskab med lobbydrengen Zero Moustafa.
Filmens stjernespækkede rolleliste inkluderer foruden Fiennes bl.a. Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Jude Law, Adrien Brody, Owen Wilson, Tilda Swinton, Bill Murray, Edward Norton, Willem Dafoe, Jeff Goldblum og Harvey Keitel.
“The Grand Budapest Hotel”, kan opleves i danske biografer fra den 27. marts.