I denne uge kan de nye film i biografen invitere på amerikansk krimi, tysk drama og klassisk 2D-animation.
Klik på de enkelte filmtitler for at læse anmeldelser, se billeder, trailere, nyheder og meget mere om hver film:
“Tyrannosaur”: Enkemanden Josephs liv er præget af druk og slagsmål, indtil den dag han møder den kristne kvinde Hannah i en lokal genbrugsbutik. Det viser sig nemlig, at Hannah bliver mishandlet af sin mand, hvilket får Joseph til at lægge fortiden på hylden og hjælpe hende efter bedste evne.
“Barbara”: Året er 1980. Den unge berlinske læge Barbara ønsker inderligt at flygte til Vesttyskland, hvor hende kæreste bor, og hun søger derfor om rejsetilladelse. En gerning der forviser hende til at flytte fra Berlin til et hul i provinsen, hvor hun skal arbejde på det lokale hospital. Her møder hun overlægen Andre, der tilsyneladende virker interesseret i hende. Men er følelserne oprigtige, eller er det Stasi, der trækker i trådene?
“Brendan og hemmelighedernes bog”: Den 12-årige dreng Brendan lever i en fredelig, lille middelalderlandsby. Da han en dag støder på en skotsk munk med en ufuldendt, magisk billedbog, indvilliger Brendan i at hjælpe med at færdiggøre værket, hvilket dog kræver blæk fra den mørkeste og farligste del af den omkringliggende skov.
Ugens biografpremiere:”End of Watch”: De to venner Taylor og Zavala er politibetjente i den høj-kriminelle del af Los Angeles, men på trods af dette lader de begge til at have styr på tingene. Det vil sige, lige indtil de lægger sig ud med et berygtet narkokartel.






#1 steadi07 13 år siden
Mark Kermode havde også rosende, omend ikke overdrevent rosende ord til overs for filmen.. Så den skal nok være spændende.
#2 knipsknips 13 år siden
5/6.
#3 Lehrmann 13 år siden
5/6, tambien.
#4 cunninglinguist 13 år siden
#5 Aggeri 13 år siden