Christopher Nolan skulle efter sigende have store forbehold med at vende tilbage som instruktør på “Batman 3”, og hvis det sker, kan det have meget lange udsigter.

Ifølge sitet Batman-on-film fortæller troværdige kilder inden for branchen, at selvom Nolan tidligere har udtalt, at han har diskuteret “Batman 3” uformelt med manuskriptforfatteren David Goyer, så vil det blive svært for Warner Bros. at overtale ham til at vende tilbage til franchisen.

Den primære årsag skulle være Heath Ledger. Ifølge kilderne var Nolan så rystet over Ledgers død, at han ville stoppe franchisen med “The Dark Knight”. Desuden var det allerede planlagt, at Jokeren ville vende tilbage i “Batman 3”, men med Ledgers død blev også den idé mere eller mindre lagt på is.


Hvis Nolan alligevel beslutter sig for at kaste sig over den kappeklædte korsfarer endnu engang, vurderes det, at det sandsynligvis først vil blive tidligst i 2012, men muligvis ikke før 2013, når instruktøren har færdiggjort en række andre projekter.

I tilfælde af at Nolan ikke vender tilbage bag kameraet, vil Warner Bros. finde en anden instruktør til at fortsætte franchisen, ligesom det var tilfældet i 1990’erne, da Joel Schumacher – til ikke alles begejstring – overtog filmene efter Tim Burton.

Endnu er ingen navne officielt sluppet ud, men Zack Snyder (“Watchmen”) skulle tidligere have været på tale som en mulig afløser. Snyder skulle dog flere gange have afvist at have nogen som helst interesse i projektet.



Vis kommentarer (81)
Gravatar

#81 filmz-ab 15 år siden

:-) nææ der er ikke mange der kan lide den første Hulk, men ifølge det jeg har læst, har filmen omsider fået en bedre status blandt fans siden hen, og med rette synes jeg. Nortons hulk er bare okay underholdning, ikke rigtigt mere. Ang Lee's er langt mere seriøs, menneskelig og faktisk også en tragisk film.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?

Skriv ny kommentar: