Christopher Nolan skulle efter sigende have store forbehold med at vende tilbage som instruktør på “Batman 3”, og hvis det sker, kan det have meget lange udsigter.
Ifølge sitet Batman-on-film fortæller troværdige kilder inden for branchen, at selvom Nolan tidligere har udtalt, at han har diskuteret “Batman 3” uformelt med manuskriptforfatteren David Goyer, så vil det blive svært for Warner Bros. at overtale ham til at vende tilbage til franchisen.
Den primære årsag skulle være Heath Ledger. Ifølge kilderne var Nolan så rystet over Ledgers død, at han ville stoppe franchisen med “The Dark Knight”. Desuden var det allerede planlagt, at Jokeren ville vende tilbage i “Batman 3”, men med Ledgers død blev også den idé mere eller mindre lagt på is.
Hvis Nolan alligevel beslutter sig for at kaste sig over den kappeklædte korsfarer endnu engang, vurderes det, at det sandsynligvis først vil blive tidligst i 2012, men muligvis ikke før 2013, når instruktøren har færdiggjort en række andre projekter.
I tilfælde af at Nolan ikke vender tilbage bag kameraet, vil Warner Bros. finde en anden instruktør til at fortsætte franchisen, ligesom det var tilfældet i 1990’erne, da Joel Schumacher – til ikke alles begejstring – overtog filmene efter Tim Burton.
Endnu er ingen navne officielt sluppet ud, men Zack Snyder (“Watchmen”) skulle tidligere have været på tale som en mulig afløser. Snyder skulle dog flere gange have afvist at have nogen som helst interesse i projektet.
#71 filmz-ab 15 år siden
#72 BN 15 år siden
Ja, du har ret. "Realistisk" er et vanskeligt begreb indenfor superhelte-universet. Det er da også kun når man skal diskutere, om Batman's manglende redning af Ghul er moralsk forsvarlig eller ej (om det tangerer drab eller ej), at man begynder at se på, hvad Batman "realistisk" set kunne have gjort. Men det med Ghul's foragt for Batman's barmhjertighed og hans ønske om at dræbe Batman, som jo mildest talt modarbejdede hans planer, er jo en logik baseret på filmens egne præmisser.
Men - som du selv er inde på - når vi befinder os i et superhelte/eventyr-univers, hvor der i forvejen er så mange overdrevne ting, så kan det ganske rigtigt være svært, hvis ikke umuligt, at definere en grænse for "realistisk/muligt". 'Batman'-filmene indeholder jo ligesom andre superhelte-film mange sidste øjebliks-redninger. Så hvorfor ikke også en overdrevent hurtig manøvre fra Batman's side i toget til redning for ham selv og Ghul? kunne man passende indvende. :-)
Sommetider, når jeg læser eller hører udtalelser fra nogle, der gør grin med, at helten(e) i en film kan undslippe et hav af kugler, tænker jeg på virkelighedens krige, hvor soldater har befundet sig i et rent inferno af kugler, granater og bomber, og hvor der alligevel er mange der aldrig har fået så meget som en skramme, selvom. Dette skyldes jo, at død og overlevelse ofte beror på rene tilfældigheder; om man er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. ... Så hvornår er det realistisk i den VIRKELIGE verden at undslippe en dødsensfarlig situation? Dén grænse er til tider OGSÅ svær at definere. ;-)
#73 BN 15 år siden
, selvom adskillige våben længe har skudt i deres retning.
#74 filmz-ab 15 år siden
Mht. det du skriver i sidste afsnit, ja så kender jeg også de samme folk der gør grin med heltene altid undslipper. Ja, selvfølgelig gør de det, ellers var de ikke helte :-) ej, men nogle gange kan det også virke "for meget" for nogen, også i en superhelte film, (jeg elsker det nu) og derfor tror jeg mange elsker Begins og TDK, netop fordi de er MERE realistiske end hvad vi er vant til at se. Og batman får ikke meget ære eller kredit for ret meget i TDK, hvis man ser godt efter :-)
Personligt kan jeg genkende det du nævner om tilfældigheder, og slippe med livet i behold, netop i en krig. Så du har helt ret. Man forbavses over hvor meget et menneske kan holde ud og overleve, men held spiller også lidt ind, eller bare tilfældigheder.
#75 BN 15 år siden
#76 filmz-ab 15 år siden
#77 BN 15 år siden
Ja, det er nogle af mine klare favoritter. :-)
Den har jeg endnu til gode. Ses skal den da engang, selvom jeg udover Batman og Spider-Man ikke er så meget til superhelte-genren. Men indimellem giver jeg da nogle af disse film en chance - jeg har bare endnu ikke fundet nogen blandt dem der gjorde nævneværdigt indtryk.
Selvom jeg ikke har skiftet mening om den efter min mening høje kvalitet af Spider-Man-filmene, så er der dog efterhånden en del andre film der trænger sig på, således at Spider-Man-filmene ryger ud af min Top 30. Men Nolan's Batman-films position er urokkelig. :-)
#78 filmz-ab 15 år siden
Jeg er også glad for Spiderman, især del 2, som er fantastisk. Den første er også god, og det er 3eren egentlig også, selvom den nok er den svageste. Mange kan ikke lide den, desværre. Udover dem, så er jeg stor tilhænger af den første Hulk, som jeg mener er helt fantastisk og dybt undervurderet.
Men glæd dig til Watchmen. Fandt den genial, men jeg har også læst bogen.
#79 BN 15 år siden
Hehe. Det er jo blandt meget, meget andet det, der GØR dem til genrens største film.
Jeg synes rigtig godt om 3'eren. Når jeg alligevel vil give dig ret i, at den er den svageste, er det fordi det hele var nyt og frisk i 1'eren, og fordi 2'eren på alle måder var helt i top, og derfor kan 3'eren - med sin opfølgning på og udredning af begivenhederne i de to forgængere - godt føles lidt som om den gør brug af gentagelser (selvom det faktisk bare er interessante variationer), og som om den ikke matcher 2'erens dramatiske og emotionelle højdepunkter. ... Men 3'eren er alligevel overordentligt vellykket, synes jeg. Læs min anmeldelse her: http://filmz.dk/forum/anmeldelser/spider-man-3-256...
Her må jeg så stå af. ;-) ... Har godt se den, men den sagde mig ikke noget. Og ikke engang Edward Norton har kunnet få mig til at den anden og nyere Hulk-film.
Tak for anbefalingen. :-)
#80 filmz-ab 15 år siden
Glæder mi i øvrigt til Sam's gyserfilm.