Verdens mest prestigefyldte filmfestival, den i Cannes, er i fuld gang. Traditionen tro bydes der på nogle af årets mest ventede film, blandt andre er der premiere på “The Sea of Trees”, som er den nyeste film fra den garvede instruktør Gus Van Sant (“Elephant”). I anledningen af premieren kan du nu se første officielle klip.

Se også: De skal kæmpe om årets Guldpalme

“The Sea of Trees” handler om manden Arthur Brennan, der beslutter sig for at rejse til Japan for at begå selvmord i den berømte Aokigahara-skov, da han ikke kan finde meningen med livet. I skoven møder han en japansk mand, som også søger meningen med tilværelsen og samtidig er faret vild i skoven. Sammen må de hjælpe hinanden og forhåbentlig finde en løsning på det hele.

Matthew McConaughey (“Interstellar”) indtager rollen som Arthur Brennan, mens Ken Watanabe (“Godzilla”) spiller den japanske mand. Naomi Watts (“Birdman”) kan også ses i filmen.

“The Sea of Trees” får verdenspremiere på den igangværende Cannes-festivalen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: