Nu da Walt Disney Studios har erhvervet sig Marvel Entertainment og deres række af superhelte, føler Warner Bros. tilsyneladende et pres for at gøre noget med deres mange rettigheder til tegneseriefigurer fra DC Comics, hvor Batman og Superman indtil videre har været deres primære frontfigurer.

For at udnytte det fulde potentiale bag det velkendte DC Comics-mærke har Warner Bros. nu skabt DC Entertainment, et nyt selskab, der har fået til opgave at strategisk integrere mærket og figurerne fra DC Comics på i Warner Bros. og deres distributionsforretninger.

Forlagsforretningen i DC Comics vil forblive det fundamentale i DC Entertainment med omkring 90 tegneserier og 30 graphic novels om måneden.

Blandt de produktioner fra DC, der i øjeblikket er under udvikling eller produktion hos Warner Bros., finder man f.eks. “Jonah Hex”, “The Losers”, “The Green Lantern” og “Lobo”, mens man på tv-fronten snart kan finde “Human Target” og “Midnight Mass”.

Se også: Walt Disney Company køber Marvel Entertainment.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 loki 15 år siden

"Jonah Hex", "The Losers", "The Green Lantern" og "Lobo", "Human Target" og "Midnight Mass".

Ikke just de store titler de har under produktion... well, jeg kender kun lidt til TGL af disse. Hvad med Smallville? Hører den ind under WB på nogen måde?
www.peakoil.dk
Gravatar

#2 Billy Blaze 15 år siden

Hvis de så bare havde lidt større ambitioner. Den liste med film, hvoraf nogle af dem først ser ud til at udkomme i 2011(!), er ikke særlig imponerende. Når man læser lidt om filmene, ser på evt. cast, instruktør osv. så stinker det langt væk af flop og middelmådighed. Hvis det er det bedste de kan komme med i de næste to år...

Men man kan jo overraskes :)

Gravatar

#3 David Munch 15 år siden

#1 Johan Hex var en førende tegneserie for 10 år siden og meget anerkendt.
Gravatar

#4 Clint 15 år siden

Man skal vist mere 30 år tilbage, før der var noget ved Jonah Hex. Jeg fik ihvertfald alle min morbros gamle Jonah Hex blade for omkring 20 år siden. Jeg har aldrig rigtig stødt på serien i nogen af de lokale comicshops rundt omkring, medmindre, man går over og bladre i kasserne med gamle tegneserier.
Gravatar

#5 keitel 15 år siden

Jonah Hex var mega stor i 70érne og 80érne, verdens bedste western tegneserie, så glæder mig til filmen.
Gravatar

#6 quack 15 år siden

Jeg glæder mig også til Jonah Hex men frygter at der bliver for meget med overnaturlige ting.
Gravatar

#7 mr gaijin 15 år siden

Så firmaet skal sørge for, at der er et lille billede af slupperman eller badmintonmand i alt, hvad WB rører ved? De sidste Harry Potter-film skal nok blive interessante :)
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#8 filmz-loke76 15 år siden

Hvis de nu rent faktisk lavede film, der tog udgangspunkt i tegneserierne og det der gjorde dem populære havde de måske en chance...

Men helt ærlig..

Lobo som PG-13........? Så er det vist sagt.
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#9 ducktorwho 15 år siden

Lobo skal være ultra voldelig, og vanvittig morsom, hvis den skal ha' success... med andre ord: den skal være tro mod tegneserien.

Green Lantern og Jonah Hex glæder jeg mig voldsomt til.

De måtte godt snart få gang i en rigtig Batman eller Superman tv-serie... Det kan jeg simpelthen ikke forstå at de ikke har fået gjort endnu. Det er da et oplagt megahit at lave en Batman-serie, der ta'r sin inspiration fra Tim Burton og/eller de nye film...

Gravatar

#10 The Dark Knight 15 år siden

DC har mange flere titiler under udvikling end dette.

Se bare her: http://www.imdb.com/keyword/dc-comics/?sort=releas... (nede i bunden af siden).

Constantine 2 (2012) ser jeg meget frem til. Især hvis den bliver ligesom 1'eren.

Jeg kan helt klart bedre lide DC's historier fordi de er så forskellige og meget mere anderledes end alt andet man ser og hører om.

Men jeg er meget enig i det loke76 skriver om Lobo. Den film skal være den mest voldelige tegneserie spillefilm ever!

Marvel har dog også et par titler i vente:
http://www.imdb.com/keyword/marvel-comics/?sort=re...

Dér er min favorit dog helt klart Deadpool (2011). Men hvorfor Ryan Reynolds skal spille ham igen fatter jeg ikke. Han gjorte det kun middelmådigt sidst.

Skriv ny kommentar: