“Watchmen” fik i weekenden sin længe ventede premiere i USA, hvor den indtog førstepladsen. Filmen satte dog ingen store rekorder og omsatte ikke for de minimum $70 mio. i sin første weekend, som den var udset til. Filmen markerer dog årets indtil videre største åbningsomsætning.
At filmen underpræsterede en smule kan dog hænge sammen med dens spilletid, der løber på over 160 minutter, hvorfor der naturligt bliver færre visninger af filmen i løbet af en dag. Filmen omsatte for $55,7 mio. og skulle derfor have en chance for at indhente de $150 mio., den angiveligt har kostet. At 20th Century Fox så også skal have deres bid af kagen får dog ikke overskudsmulighederne til at se lettere ud.
Der var ingen andre store film, der fik premiere i weekenden, hvorfor “Watchmen” fik frit spil, og resten af top 5 ligner sig selv fra de seneste uger. Tyler Perrys “Madea Goes to Jail” holdt fast i andenpladsen trods et fald på 45 procent. Liam Neeson fortsætter dog med at sparke omsætningsrøv i “Taken”, og filmen er imponerende nok efter 6 uger i biografen stadig at finde i top 3 med en samlet omsætning på over $118 mio.
“Paul Blart: Mall Cop” ligger dog stadig nr. 1 over 2009’s bedst omsættende film med $133 mio., og den kæmpede sig da også tilbage i top 5 i denne weekend efter 8 uger i biografen.
Knapt så imponerende klarer “Jonas Brothers” sig. Filmen forsøgte i denne weekend at snuppe 2009’s rekord for største omsætningsfald. Rekorden tilhører “Fredag den 13.”, der formåede at skræmme 82 procent af sit publikum væk i sin anden uge i biograferne. “Jonas Brothers” forsøg på samme resulterede i et fald på 78 procent, og 3D-filmen får med en samlet omsætning på $16 mio. svært ved at tjene penge ind, uanset hvad den næsten har kostet.
I næste weekend er der premiere på “The Last House on the Left”, “Miss March” og “Race to Witch Mountain”.
#1 kb420 15 år siden
Kilde: Boxofficemojo
#2 maniac 15 år siden
Rooolig nu. Jeg er ikke medlem af en konspirationsgruppe, der prøver at få filmen til at lyde billigere end den er.
Slåfejll kan ske.
$150 mio. var sikkert hvad der skulle have stået, da jeg selv tager tallene fra bom. Dog er der forskellige estimater på hvad den har kostet.
#3 mr gaijin 15 år siden
#4 mr gaijin 15 år siden
http://latimesblogs.latimes.com/the_big_picture/20...
Det gør maniac.dk jo konsekvent, så det er jo super :)
#5 maniac 15 år siden