“Monsters mod Aliens” slog i weekenden den eneste rekord, som “Watchmen” formåede at sætte, da den fik premiere. Det blev rekorden for årets største åbning, hvor “Monsters mod Aliens” omsatte for $58,2 mio. mod de $55,2 mio., “Watchmen” omsatte for for tre uger siden.
“Monsters mod Aliens” satte desuden rekorden for 3D-premierer, hvor $32,6 mio. af omsætningen kom fra 3D-visninger af filmen.
“The Haunting in Connecticut, The” kom ind på ugens andenplads med $23 mio., mens sidste uges nr. 1, “Knowing”, faldt med 40 procent. “Watchmen” faldt endnu engang 60 procent, men formåede i løbet af weekenden at nå forbi de første $100 mio. i samlet omsætning. Filmen har dog angiveligt kostet $150 mio. at producere.
“I Love You, Man” og “Taken” havde begge små fald på henholdsvis 29 og 33 procent. “Taken”, der ligger på 9. pladsen, har samlet omsat for over $135 mio. “Mall Cop” er dog stadig årets foreløbigt bedst omsættende film i biograferne med $142,5 mio.
Ydermere ser det ikke ud til, at den globale finanskrise har gjort sit indtog i biograferne endnu, da den samlede omsætning i biograferne i USA indtil videre er oppe på $2,4 mia., hvilket er 12 procent mere end på det samme tidspunkt sidste år.
#1 filmz-bigemaster666 15 år siden
#2 Highland Park 15 år siden
Ja for en films samlede omsætning er jo et direkte udtryk for dens kvalitetsniveau.
Hvis jeg var dig, ville jeg aldrig se en film, der omsatte for mindre end 300 millioner! :)
#3 mr gaijin 15 år siden