Som den begrænsede handling udspiller sig, dykker vores hovedpersoner ned i husets fortid, men den viser sig at være temmelig uinteressant og er blot blot anledning til nogle komiske scener, hvor meget falsk udseende CGI-ektoplasma flyder ud af munden på folk. Det er næsten en konvention i gyserfilm, at hovedpersonerne opfører sig ulogisk, men beboerne i dette hus bryder virkelig alle grænser for normal adfærd. Selv når de ved, at der er farlige spøgelser på spil, lægger de sig til at sove og endda i hver sit værelse. Det er ellers imponerende nok, at de kan falde i søvn i betragtning af, at de får et gespenst på besøg hvert femte minut. Man skulle snarere tro, at de alle var døde af et hjertetilfælde for længe siden.

Som løjerne afsluttes i en pompøs og noget selvhøjtidelig afrunding, er det svært ikke at drage et lettelsens suk ovenpå en film, der har ganske flotte billeder og hæderligt skuespil, men som ikke desto mindre er en meget flad og lynhurtigt glemt oplevelse. Til trods for titlen er der næppe den mindste sandsynlig for, at den her film vil hjemsøge én meget længere, end det tager at komme hjem igen fra biografen.