I 1960 blev det amerikanske tv-publikum første gang introduceret for familien Flintstone, som boede i den teknologisk imponerende stenalderby, Bedrock. Efter mange tegneserier og et par live-action-film planlægger Warner Bros. ifølge The Hollywood Reporter nu en ny animationsfilm om Fred og Wilma samt Barney og Betty.

Se også: Filmz-toppen: De fem bedste fra Will Ferrell

Den oprindelige tv-serie kørte i perioden 1960-66 og har haft en stor fanbase siden. I 1994 udkom en live-action-film produceret af Steven Spielberg så, hvor John Goodman og Rick Moranis havde hovedrollerne som Fred og Barney. Denne film blev bl.a. berygtet for, at hele 32 forfattere havde været inde over manuskriptet. Senest har Seth McFarlane (“Ted”) forsøgt at genoplive Flintstones som tv-serie, men uden held.

Endnu vides meget lidt om det nye projekt, som stadig befinder sig i et meget tidligt stadium. Chris Henchy (“The Campaign) vil dog stå for manuskriptet til filmen, mens Will Ferrell og Adam McKay (“Anchorman”) skal producere filmen. Om Farrell også skal lægge stemme til filmen vides ikke på nuværende tidspunkt.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 X&O 10 år siden

Yabadabadoo!
Gravatar

#2 kisame 10 år siden

gode gamle Flintstone :)

Skriv ny kommentar: