Før “Kick-Ass”-instruktør Matthew Vaughn vil gå i gang med forberedelserne til “X-Men: First Class”, skal filmens manuskript først igennem en omskrivning.

Vaughn har til dette valgt sin tætte samarbejdspartner på både “Stardust” og “Kick-Ass”, Jane Goldman, som på nuværende tidspunkt allerede er i gang med omskrivningen.

“X-Men: First Class” vil omhandle den første årgang på Xaviers skole for unge mutanter og vil følge de unge udgaver af Scott, Jean, Beast og de andre kendte figurer.

Filmen baseres på en idé af Bryan Singer, der instruerede de to første film om mutanterne. Singer vil desuden være co-producer på projektet.

“X-Men: First Class” er sat til at ramme de amerikanske biografer 3. juni 2011.

Klik her for at læse flere nyheder om “X-Men: First Class”.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#1 Nukleon 14 år siden

Kan vi undgå Wolverine 5? Alle de andre X-Men film har haft ham som hovedperson, nu må det være nok.
Gravatar

#2 natterjack 14 år siden

#1 Kommer Wolverine ikke netop først ind i historien senere?
Gravatar

#3 BN 14 år siden

Nukleon (1) skrev:
Kan vi undgå Wolverine


I mine øjne er Wolverine så absolut den eneste rigtigt interessante figur i Bryan Singer's to film ... som jeg i øvrigt overvejer at skille mig af med, da de i grunden ikke siger mig så meget. Begge film hæver sig lige med nød og næppe op på karakteren 4/6. (De andre X-Men/Wolverine-film kommer slet ikke i betragtning.)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#4 Nicki52 14 år siden

"Vaughn har til dette valgt sin tætte samarbejdspartner på både "Stardust" og "Kick-Ass", Jane Goldman, som på nuværende tidspunkt allerede er i gang med omskrivningen."
Så får vi en god "X-Men Orgins"-film
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#5 Jørgensen83 14 år siden

Så skal vi bare have The Lizard (Dr. Curt Connors), da vi ikke får ham i Spider-man 4.
The Scarlet Witch (Wanda Maximoff) og Quicksilver (Pietro Django Maximoff) kunne også være fede at have med, da de er nævnt i X2: X-Men United!
Gravatar

#6 filmz-Coney 14 år siden

#5 Curt Connors:S? But why... Han er jo ikke mutant? Desuden ejer filmselskabet ikke rettigheder til figuren da de ligger sammen med Spiderman...
Gravatar

#7 Nicki52 14 år siden

Coney (6) skrev:
#5 Curt Connors:S? But why... Han er jo ikke mutant?

Hvad vil du så kalde ham? Et menneske der ufriveligt forvandler sig til en øgle. Han er en mutant, han har bare ikke kontrol over sin forvandling.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#8 The Dark Knight 14 år siden

#1 Enig

Cyclops er deres squad leader og klart efter min mening sejere end Wolverine. Derfor synes jeg godt at de kunne lave en film omkring ham istedet. Men det er vel alle de fans som hellere vil have Wolverine istedet for nogen anden.
Gravatar

#9 Kviesgaard 14 år siden

#7

Jeg har altid forstået begrebet mutant i marvelsammenhæng som værende en, der er født med x-tra ordinære egenskaber.

Dr. Conners var en fuldvoksen mand, der han begyndte at eksperimentere med regeneration, som så havde den bivirkning at han til tider forvandlede sig til et menneskefjendsk krybdyr.

Desuden plejer Firbenet (= the Lizard) at være tilknyttet Edderkoppens skurkebesætning. Jeg er ikke bekendt med at han (Firbenet) nogensinde skulle have krydset klinger (eller er det kløer?) med mutanterne fra Projekt X (=X-Men). Derfor har jeg lidt svært ved at se ham som skurk i X-Men: First Class filmen.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#10 El vez 14 år siden

The Dark Knight (8) skrev:
#1 Enig

Cyclops er deres squad leader og klart efter min mening sejere end Wolverine.


Så er det sgu lidt ærgerligt de ikke fik gjort mere ud af ham i filmene. For mig er han, næstefter Storm, den mest uinteressante karakter. En uduelig piveskid.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."

Skriv ny kommentar: